22 jan Amalie Bryde sætter ord på det at være kvinde i 2021
Foto: Elise Michely
Den unge sangerinde er ikke bange for at tale om uligheden blandt kønnene på sin nye single.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
“Don’t make me feel bad saying no“. Med disse ord starter den danske sangerinde og sangskriver sin nye soul-pop single “Lay Down”. Singlen handler om en mand, der kun er ude efter sex, og med sin skønne stemme, opfordrer Bryde alle kvinder til at rejse sig, tro på sig selv og gå sin egen vej.
I musikvideoen ses hundrede forskellige “Amalie’er”, som alle er bundet med reb, for at symbolisere alle de situationer, hvor kvinder kan føle sig tvunget og bundet til noget bestemt. Således bliver videoen til “Lay Down” en kommentar til uligheden mellem kønnene, samtidig med at den viser, hvordan det kan føles, at være kvinde i det 21. århundrede.
Bryde håndterer selv alle aspekter af sin musik, og viser både et talent for at producere og en selvsikkerhed i sin musikalske stil. Lyrikken er et af den 28-årige sangerindes karaktertræk. Hun er nemlig ikke bange for sætte spørgsmålstegn ved måden, vi lever vores liv på, og de udfordringer livet kan byde på – herunder det at være kvinde i nutidens samfund. Med den yderst aktuelle tekst og sangerindes jazzede stemme er singlen klart et lyt hver.
Lyt til singlen her.
Se videoen her.
[/ihc-hide-content]