A Mess fortælller dig barske sandheder igennem ærlig støjrock

Foto: Tor Kolding

A Mess spiller 2021-rock der sparker dig i hovedet, og åbner dine øjne for de sandheder, vi bliver nødt til at indse, hvis vi vil opnå resultater med #Metoo-bølgen.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

A Mess siger tingene fuldstændig som de er. Bevæbnet med sin elguitar og rustikke vokal, fortæller hun i sin første single “Blame Is A Dye” barske sandheder fra sit eget liv. Kvinden bag A Mess hedder Dorte Hartmann, og hendes debut-single udspringer af en personlig overgrebsoplevelse fra Roskilde Festival. Om sangen udtaler hun:

– Jeg så det ikke som et overgreb dengang, men nu har jeg fået et sprog for det. Der skal ske en holdningsændring i samfundet. Musikken skal være løftestang for forandring, og hvordan vi taler om aktuelle problemstillinger – også de tabuiserede og svære emner.

A Mess er støjrock med noget på hjerte, og det lander det helt rigtige sted i en tid der kalder på forandring. “Blame Is A Dye” er den første af seks singler der udkommer henover det næste års tid, og de vil alle forholde sig kritisk til tabuiserede emner som dating, utroskab, fravalg af børn, venindeskab, listepikken og fordomme. På redaktionen glæder vi os til at følge 2021-rockprojektet fra sidelinjen. Du kan lytte til “Blame Is A Dye” her:

Spotify
Apple Music

[/ihc-hide-content]

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com