fbpx

Smuk og skrøbelig single fra briis

Foto: Margit Rønning Omholt

På tredje single forud for sit debutalbum 52 Hz præsenterer briis et lydbillede i smuk harmoni mellem akustiske og elektroniske instrumenter.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

“Return To Us” er en mere melankolsk forsmag på briis‘ debutalbum, end vi tidligere er blevet præsenteret for. Den euforiske house-banger “Oxytonin” er mere energisk end den nyligt udkomne “Return To US”. Det tyder på, at vi har et spændende debutalbum med et varieret lydunivers i vente fra nordmandens hånd. “Return To Us” fortsætter i stilen, der blev lagt fra briis’ første single “Time To Run”, og begge sange vidner om inspiration fra James Blake, Bon Iver og Ásgeir.

Det smukke guitarfingerspil og den støvede vokal på “Return To Us” har en underliggende ro, der smitter lytteren. De elektroniske elementer komplimenterer og forstærker den intimitet, der fra starten stråler ud af nummeret. Som nummeret udvikler sig, bryder briis igennem overfladen med et opløftende omkvæd med de lange blæsertoner fra synthesizer.

Bag navnet briis står den norske multiinstrumentalist Lars Husby, der med sine kompositioner søger at præsentere både atmosfæriske instrumentaler, elektronisk pop og en intim inderlighed. Om sit kommende album siger Husby:
Det er en personlig ting. Hvis lydene vækker en følelse i mig, føles det som om jeg gør noget rigtigt. Det er den motiverende faktor i denne type musik. Det skal vække noget i dig. Det er ikke et mål for mig at lave atmosfærisk og ambiente sange, men det er den slags musik, der tager fat i mig. Jeg har opdaget, at mine sange oftest omhandler et menneskeligt behov for intimitet eller forbindelse med andre mennesker, og hvordan det manifesterer sig på forskellige måder på forskellige mennesker i forskellige situationer. Det er forskellige perspektiver på et grundlæggende behov – forbindelse.


Lyt til “Return To Us” på Spotify her.
Find briis på Facebook og Instagram.

[/ihc-hide-content]

Tags:
Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com