dePresno viser dig vej væk fra ‘Bitter Street’

Foto: Ida Bjorvik

I dePresnos nye single “Bitter St.” tager den unge norske singersongwriter dig med til en gade, de fleste af os kender. En fiktiv adresse, man kun kan forlade, hvis man slutter fred med sig selv og fortiden.

dePresnos er i den grad en kunstner, der forstår at sætte ord på følelser, vi alle kan relatere til – og “Bitter St.” er ingen undtagelse. Sangen handler om den fiktive gade ‘Bitter street’, hvor man ofte kan føle, man befinder sig, når livet ser allermest sort ud. I sangen er dePresno selv havnet på gaden, fordi han føler sig ensom efter et fejlslået parforhold. Selvom dePresno fremstiller ‘Bitter Street’ som et udpræget sørgeligt sted, er der også glimt af håb at finde i sangen. Melodien, der tager lytteren igennem teksten, er nemlig både håbefuld og glad, og giver indtryk af, at den sindstilstand, dePresno synger om, heldigvis kun er et midlertidig. Måske er ‘Bitter Street’ endda en gade, man bliver nødt til at besøge for at kunne nå i mål i livet.

dePresno beskriver selv ‘Bitter Street’ som:

– Jeg kan godt lide ideen om, at sangen handler om et fysisk sted; et sted man kan forlade. Men for at kunne forlade det, bliver man nødt til at finde det kort, der fortæller en, hvor man er. Så hvis det en dag går op for dig, at du er på Bitter Street, så vær ærlig overfor dig selv. Tillad dig selv at komme videre.

Der er ingen tvivl om, at dePresno giver dig en oplagt mulighed for at komme i kontakt med dine følelser, og måske kan “Bitter St.” fungere som det kort, du går og mangler – hvis du altså en dag farer vild i livet og havner på ‘Bitter Street’. Du kan i hvert fald lytte til sangen her:

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com