22 jan Intim nordisk melankolsk altpop fra Kamma
Foto: Thit M. Berthou
“Drowning” er en melankolsk og velproduceret første single fra Kammas kommende EP.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
Et lækkert elektronisk lydbillede danner et solidt grundlag for denne velproducerede single fra Kamma. Den pumpende bas og bløde tæppe af synthesizernes stryger lyde præsenterer et melankolsk lydunivers der kulminerer i et forløsende omkvæd, der tænder en håbefuld gnist i sine lytters øre med en opløftende energi. “Drowning” omhandler Kammas kamp for at tage sig selv alvorligt og sætte grænser. Det var en udfordring for hende i forbindelse med hendes mors sygdom, som hun beskriver i følgende:
– Jeg skrev “Drowning” i en tid, hvor jeg stille og roligt var ved at bevæge mig ud af den skygge, der for mig har været min mors sygdom, og den dårlige samvittighed over ikke at passe på hende og være der for hende, hver gang hun havde brug for det (…) i dag forsøger jeg hver dag at give mig selv lov til at leve mit liv uden at skulle forholde mig til hendes historie hele tiden.
På sin kommende debut-EP har Kamma indgået et spændende samarbejde, nemlig med sit ungdomsidol der har produceret den kommende EP.
– “Drowning” er første single fra mit samarbejde med Sune Rose Wagner (The Raveonettes, Psyched Up Janis), som har været et af mine musikalske idoler siden jeg var teenager. Det er stadig helt uvirkeligt for mig, at vi har skabt et musikalsk univers sammen, men jeg synes virkelig, at vi har ramt en nerve, der fører mig tilbage til en gammel passion for rockmusik, og en lyd, der kradser i den poppede melodis overflade og giver en stærk energi til mine sange.
Du glæder dig sikkert, ligesom os, til Kammas debut-EP, i ventetiden kan du lytte til “Drowning” på Spotify her.
[/ihc-hide-content]