fbpx

Dopha – The Game

Foto: Anders Berg
Label: The Bank Music
Udgivelsesdato: Fredag den 22. januar 2021

Selvom de fleste måske ikke lige umiddelbart genkender navnet Sofie Daugaard Andersen aka Dopha  så er der snart ikke mange tilbage i Danmark med en radio, der ikke har hørt op til flere numre fra den talentfulde 22-årige singer/songwriter. Efter en masse singleudgivelser er hun endelig ude med sit debutalbum ‘The Game’, som virkelig understreger Dophas enorme potentiale i sangskrivningens kunst. 

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Dopha – The Game
4.5 / 5 Anmeldelse

Dopha fik noget af en kometstart på sin karriere, da hun i september 2019 udgav sin første single “September til June”, som fik en flot modtagelse. Anden singlen “Happy For Me” lå i top 10 på den danske Airplay Chart 10 uger i streg, og den single, der har givet navn til hendes debutalbum – altså “The Game” – er netop blevet nomineret til en Steppeulv for ‘Årets Bedste Sang’. Dophas musik leger med en forfriskende nordisk tryghed, den ekstatiske el-guitar og en moderne bedroompop-lyd. Det er også disse toner, der fint bliver bundet sløjfe om på Dophas debutalbum The Game.

Den super hypede ”The Game” er også pladens første nummer, hvor det rå og skabede står fint i kontrast til Dophas ellers smukke luftige vokal. Udgivelsens andet nummer er den meget spillede andensingle “Happy for Me”, som jeg bare må erkende er et djævelsk godt og innovativt pop/rocket nummer. Der er nogle skæve toner og en drilskhed i omkvædet, som kan lede tankerne over på en skandinavisk Billie Eilish. “Happy For Me” stopper brat og går over hurtig over i “Anti Breakup Song”, som også er et velkendt nummer fra slutningen af 2020. “Anti Breakup Song” har nogle af de samme noter som “Happy for Me”, men bliver måske en tand mere poppet og en smule ordinær. Til gengæld fremstår lyduniverset positivt i forhold til den sørgmodige lyrik om at slå op, hvilket skaber en udtryk af ambivalens, der er ret spændende. For det er nemlig et forhold, Dopha synger om på pladen. Hun flyttede fra den lille flække Romalt til København og fandt kærligheden, både i at jagte en drøm og en fyr, og det er denne historie, hun prøver at fortælle i den 12 numre lange album. 

I overgangen til fjerde track “Voicemail 2007” hører man en meget ung Dopha, der lidt sassy har indspillet en selvsikker voicemail, men egentlig er nummeret et kort intermezzo på et minut, hvor Dopha med fint fingerspil og fine overstemmer synger om hårde telefonsamtaler. Det vil sige pladens egentlig første nye nummer, der bliver introduceret, er den mere uptempo “Monsoon”. Her er verset ikke helt lige så stærkt, som det ellers ret specielle og finurlige omkvæd, hvor Dopha viser sit fine lyse register.

Efter følger “Naked”, som også er helt nyt. Her kommer tempoet lidt ned igen, med et flot produceret track, hvor brede strygere næsten ligger så langt i baggrunden, at man kun lige kan ane det sammen med de fremtrædende elektroniske trommer. Det er svært ikke at blive suget ind i dette helt specielle univers. Efter et par nye numre finder Dopha tilbage til debutsinglen “September Till June”, som virkelig også er en flot debut. Nogle af de samme toner fra “Naked” oplever man her, med strygere og det elektroniske men endnu mere melankolsk. Mere Lana del Rey-lydende bliver det næppe.

Det melankolske, musikalske tema fortsætter på “Forget Your Name”. Omkvædet tendenserer næsten til at være lidt for meget i form af det følelsesladet. Til gengæld skruer de dybe country-vers ned for overdrevenheden, og det bliver et virkelig smukt og rørende nummer. Især til slut, når Dopha sætter endnu mere kraft og skrald på omkvædet. 

The Game indeholder det ene gode nummer efter det andet, og især “I’m not Crying you are”, hvor Dopha har fået besøg af den færøske sanger BEINIR, er en dansevenlig synth-eksplosion, der viser, at den ellers meget indadvendte vokal, som Dopha har, sagtens kan være gæstfri. 

Efterfølgende kommer endnu et kort intermezzo, hvor man hører Dopha som lille tale ind i sin Karaoke-mikrofon, inden det går over i Dophas nyeste single fra 2021, “New Year”. Her hører man virkelig Dophas alsidige vokal. Pladens sidste nummer er endnu en kending – nemlig “3 Years”. Her får man fornemmelsen af, at Dopha vil afslutte med en ode til sine musikalske rødder. Med en blanding af den bløde vokal og gennemborende elguitar afslutter hun et fantastisk godt debutalbum. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig endnu flere lydklip fra hendes barndom, når nu det er et personligt virkemiddel, hun har taget til sig. Alt i alt beviser den unge kvinde fra Romalt, at der stadig er masser af måder at være nyskabende musikalsk – selv i 2021. 

[/ihc-hide-content]

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com