fbpx

Dansk rapper udgiver nyt track med plads til eftertænksomhed

Foto: Elisabeth Eibye

Der er lagt i kakkelovnen til et melodisk 2021 for den danske rapper Levant. Med sit nye track “Tripper” viser han en ny melankolsk side af sig selv.

2021 bliver året hvor Danmark får den melankolske side af Levant at se. Med sit nye track “Tripper” beskriver Levant kærlighedens frustrerende dualitet, og giver et indblik i, hvordan beruselse af både alkohol og forelskelse kan bedøve os til at gøre ting vi fortryder.

Selvom Levant ikke er ny på musikscenen, føler han, at “Tripper” er startskuddet på en mere melankolsk tilgang til musikken, der gør plads til eftertænksomhed. Og eftertænksomhed er nøjagtig hvad “Tripper” efterlader lytteren som. De fløjlsbløde akkorder og den insisterende stortromme, der leder op til omkvædet, afspejler nemlig følelsen af netop den nervøsitet der opstår når man ved, man er ved at gøre noget forkert. Og i omkvædet slipper Levant frustrationerne fri. Frustration over at kærligheden ikke er til at kontrollere, og frustration over det hul i maven beruselse som regel medfører. En frustration Levant beskriver som om, at kærligheden ‘tripper’ ham. Og om netop det ‘at trippe’ udtaler Levant: Sangen hedder ’Tripper’, fordi jeg ikke ved, om det er hendes klør der har fat i mig, eller om det er den beruselse hun giver mig, der styrer mig. En følelse de fleste uden tvivl kan nikke genkendende til.

Med “Tripper” beskriver 2021-versionen af Levant, en følelse af at være besat, en følelse han ikke selv kan kontrollere – og den eftertænksomme stil klæder Levant. Det velproducerede beat går hånd i hånd med den relaterbare tekst, og i helhed giver “Tripper” stof til eftertanke.

Manden bag Levant, Danial Levant, lover at 2021 byder på mere af samme skuffe som “Tripper”, og vi glæder os til at følge hans nye musikalske stil.

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com