fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 1

Foto: Emelie Hollow // Frode Fjerdingstad

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til inderlige alternative pop-produktioner, kantet indiepop eller chill rap, vil der forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

AGGI DIX – Simmer (EP)

Den aarhusianske sanger/rapper AGGi DiX er i dag ude med sin debut-EP Simmer. Sidste år fik vi en spændende og kreativ smagsprøve på EP’en, da sangerinden udgav en visuel EP, som vi var svært begejstret for. Du kan læse mere og se det visuelle udspil her. I dag er EP’en helstøbt med seks velproducerede og lækre sange. Man kan ikke komme udenom AGGi DiX’s fængende vokal, som er pirrende og sprød. Hendes lyd er en ekostisk banding af R&B, neo-soul og hiphop, og det hele fungerer sindssygt godt. Danske DiX er en stærk kunstner med en international lyd, som er værd at tjekke ud – og ikke mindst er den nye EP Simmer en stor anbefaling herfra.

Lyt på Spotify
Lyt På Apple Music

Aaron Frazer – Introducing…

Den Brooklynbaserede artist Aaron Frazer har brudt de trygge rammer som sanger og trommeslager i bandet Durand Jones & The Indications og er nu ude med sit solodebutalbum. Albummet Introducing… bliver båret af en oldschool stil og tidsløst lyd i både Aaron Frazers lyse og lækre vokal. Albummet er produceret af ingen ringere end Dan Auerbach, som man måske kender fra bandet The Black Keys. Aaron Frazer har lavet et overbevisende og super godt debutalbum, som både har groovende og uptempo numre, men også rummer mere jazzede og sensuelle numre som “You Don’t Wanna Be My Baby”. På dette album bliver man på fineste vis introduceret til Aaron Frazer – som nu soloartist – og nøj hvor er det lækkert.

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Casper Clausen – Better Way

Casper Clausen har før være en del af grupperne Efterklang og Liima men har nu begivet sig ud i soloartistens farvand med debutpladen Better Way. Et album, som repræsenterer lyden af nye musikalske udfordringer og kreativitet – nærmere et form for kalejdoskopisk lydbillede, som blander forskellige strukturer og fortællinger. Som titlen indikerer, handler albummet om at finde en bedre vej, finde en stærkere kærlighed, men også falde hårdere. Casper Clausen viser et genrespænd mellem krautrock og avant-pop – alt i alt en super solodebut fra den danske artist.

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Emelie Hollow – Half The Story (Chapter One) (EP)

Efter en hæsblæsende koncert med den norske sangerinde Emelie Hollow på sidste års by:Larm Festival, har vi fulgt hendes musikalske rejse på tæt hånd. I dag er hun ude med EP’en Half The Story (Chapter One) bestående af tre stærke numre – blandt andet den inderlige duet “Break it Right” med landsfællen Ruben, som var på vores liste over 2020s 25 bedste internationale sange. På EP’en sætter hun barren for storladen popmusik med inderlige arrangementer og en vokal, som altså ikke slår fejl. Emelie Hollow deler gerne ud af egne erfaringer og oplevelser gennem sine tekster, og det kan i den grad mærkes, når man lytter til hendes musik. Og der er noget, der tyder på, at dette blot er begyndelsen på et samlet udspil og at andet kapitel kommer i den nærmeste fremtid og fuldender værket. I mellemtiden kan du nyde de smukke toner fra den norske popkomet på denne nye EP, og er du nysgerrig på Emelie Hollow, kan du læse vores interview med sangerinde lige her.

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Viagra Boys – Wellfare Jazz

De svenske herrer fra post-punkbandet Viagra Boys er i daf ude med deres andet album Wellfare Jazz, og det er både eksperimenterende, sårbart og humoristisk. Albummet er skrevet efter perioden, hvor forsanger Sebastian Murphy havde haft et overforbrug af stoffer og ikke just var den bedste version af sig selv. Heldigvis kan bandet finde ud af at skabe musik, hvor og have en god sjat ironi og humor er bærende elementer, og dermed gør de tunge emner lettere fordøjelige. Vores anmelder har været på pletten og anmeldt Wellfare Jazz, og du kan læse bedømmelsen lige her.

Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Gå heller ikke glip af:

Dilip & Otxhello – late year
Passanger – Songs for the Drunk and Broken Hearted (Deluxe)

[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com