Nordiske Hits // Uge 51

Foto: Little Dragon & Moses Sumney //  Arya Haliba

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Little Dragon x Moses Sumney – “The Other Lover”

Hvem havde set denne julegave komme? Det havde vi ikke, men hvor er vi glade for at se dette fantastiske samarbejde mellem svenske Little Dragon og det amerikanske multitalent Moses Sumney. Little Dragon er den dynamiske og farverige gruppe, som navigerer i et unikt elektro-pop univers. Den svenske gruppe har opbygget et imponerende bagkatalog med frontkvinde Yukimi Naganos vokal på tracks med blandt andre Gorillaz, BADBADNOTGOOD og Kaytranada. Nu er gruppen gået sammen med soulkongen Moses Sumney på “The Other Lover” i en ny udgave af Little Dragons allerede eksisterende nummer “Another Lover”, og resultatet er super lækkert. De to vokaler harmonerer helt fantastisk med et trompetarrangement i baggrunden, som sætter prikken over i’et. Vi er meget begejstrede for at se disse to navne arbejde sammen – en virkelig unik og speciel konstellation.

Tribe Friday – “drugs x boys x drugs”

Bandet Tribe Friday er fra Sverige, spiller indierock og er nu ude med sangen “drugs x boys x drugs” – og den er slet ikke så farlig, som den måske kunne lyde. Sangen er skrevet, efter et af bandmedlemmerne havde været til en terapisession og derefter havde hovedet fyldt med tanker. Efter en nat med sangskrivning, blev dette nummer til. Der er smæk på guitar riffs i denne sang, og generelt er det en sang med masser af energi og attitudesmadder – ægte dansegulvs rock. Tribe Friday er et ret cool band, som leverer noget helt særligt, og er man til indierock, er disse svenske gutter en anbefaling værd.

Metteson – “Forever”

Metteson er alteregoet bag Sverre Breivik, som er den kunstneriske performer og musiker. Han henter inspiration fra blandt andre Perfume Genius, Robyn og Christine and the Queens. Mettesons musik er både glamourøs i et clubbet univers, men også lyden til de mere intime stunder – og det er den nye single “Forever” et godt eksempel på. Den er helt nede på jorden, og man får virkelig et ‘bart’ og mere inderligt indblik i den norske artist. Sangen handler blandt andet om at udforske sine forestillinger omkring kærlighed – og det uvisse i ikke at vide, hvad tiden kan bringe en. Det er et rigtig fint nummer af en super cool og spændende artist fra norden.

Ellers tilføjet:

Bladee, Mechatok – “Sun”
BÜNNI – “Aeroplanes”
Casper Carl – “Mødes hvor vores verdener ender”
Cham Léon – “two”
Elsker Dig For Altid – “En Vågen Dag”
GENTS (Ultraflex remix) – Love is Tears”
Gula Blend – “Drama”
Healy, Becky and the Birds – “Back on the Fence”
ISÁK – “Son”
Jargon – “Mr. Stereo”
Julia Rakel & Matilda Wiezell – “Next Xmas”
Julia Bergan – “We’re Coming Up”
Knægt – “Statistik”
Moonbee + The Astronauts – “Raining Moons”
Noah Carter – “Live Free”
Paper Dog – “Come Home”
Petter Seander – Everybody Out of the Water”
Remington super 60´- ” I Won´t Change My Mind”
Runae – “No Game No Change”
Solvej – “Fugle Fortrak”
Undertekst – “Jordbærvej”
Viagra Boys – “In Spite of Ourselves”

Følg playlisten her:

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com