fbpx

Where Did Nora Go er taget ud i skoven i mystisk musikvideo

Foto: Marine Gastineau

Where Did Nora Go bringer håb og varme i den brydningstid vi befinder os i.

Den danske soloartist med det finurlige navn Where Did Nora Go, befinder sig i et spændende genrespænd mellem art-pop og det alternative. Hendes musik leder tankerne hen til kunstnere som Kate Bush, Björk og Ane Brun. Astrid Nora, som er det borgelige navn bag kunstneren, er nu ude med en musikvideo til nummeret “UNDIVIDED”, som er en form for fremtidsvision – en tro på håbet og fremtiden i denne vilde tid, som vi alle lever i. I den dertilhørende musikvideo understreges der virkelig de stemninger og budskaber, som “UNDIVIDED” repræsenterer. Der er en helt speciel nordisk stemning over videoen, som forgår i den smukke og rå natur, hvor det kolde lys dominerer, men Astrid Nora er lyset i mørket. I skoven finder man en masse cirkler, som lyser op, som en form for overnaturligt element, der skaber endnu mere mystik omkring videoen. Den er virkelig fedt lavet og meget fin og smuk i sin helhed med Where Did Nora Go’s drømmende lydunivers. Hun er en meget spændende kvindelig artist, som i den grad har noget på hjerte og en masse kreative ideer – det afspejles soleklart i denne musikvideo, som du kan se lige her.