18 nov Nordiske Hits // Uge 47
Foto: Gameboy_98 // Samuel Joshuas
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
Gameboy_98 – “Fylder Meget I Målet”
Så kom det hypede debutalbum fra Gameboy_98 endelig. Manden bag Gameboy_98, er den 22 årige dansk/britiske Lewis Parker, der siden debutsinglen “Månetegn”, har inviteret os ind i hans hoved, hvor alle de små detaljer fra barndommen stadig i høj grad lever. “Fylder Meget I Målet” er første sang på albummet, og vi ligger hårdt ud. Der er tale om endnu en finurlig alternativ indiesang, der bare skriger Gameboy_98, med sine små detaljer som en jakke med hardrock pins på. Lewis Parker er som altid finurlig og anderledes, og på “Fylder Meget I målet” tilføjer han også et lag af hvisken, der nærmest lyder som tanker – på alle måder en sang der udfordrer dine ører.
Emelie Hollow – “Monster”
Emelie Hollow er ude med ny, behagelig popsingle. Med power-house popsinglen “Monster” har Emelie Hollow givet os en rigtig godte til ugens Nordiske Hits. “Monster” emmer af alle tidens bedste poptraditioner, med en stærk feminin vokal over et storslået. men nærværende beat. Sangen giver et indtryk af både at gå hurtigt og langsomt på samme tid, med den langsomme vokal og det hurtige beat. Med den lidt voldsomme titel “Monster” snakker Emelie Hollow om en at indse sandheden bag et giftigt forhold, som man har været i, i det her tilfælde snakker hun om, hvordan hendes partner altid fik hende til at føle, at hun var den der gjorde alting forkert.
Oskar Nordbø – Golden River”
Skønt og dejligt indie-folk album fra Oskar Nordbø. Endelig er det blevet tid til at vi skal høre debutpladen fra norske Oskar Nordbø, nemlig The Flood. Det er et album, der er kommet til verden efter en lang periode med personlig krise for Oskar Nordbø. Når du sætter The Flood på, er de første toner, der rammer dine ører fra sangen “Golden River”, der lyder stærkt inspireret af kunstnere som Bon Iver, men stadig formår at være helt sin egen. Sangen er dejlig og behagelig og emmer af masser af kærlighed. Man kan roligt sige at Norge har fået en ny stjerne på folk-himlen.
Også tilføjet:
Annsofie Salomon – “Soft Dreams”
Axel Vindenes – “Something”
Bathsheba – “Lost Your Mind – acustic”
Briss – “Oxytocin”
CASQUETTE – “Kuglelyn”
Clarissa Connelly – “Theresa!”
Fjer x Jasmin x Banditte – “Orð” (GFD collective-album)
FLTY BRGR GRL – “No More”
Henriette Sennenvaldt – “In a Superior Innocence”
lil cat – “i wanna die with you (tomato juice)”
Løvetand – “Kastevind”
Medhør – “I Morgen”
PIPI – “Fik ikke sagt farvel”
Promise And The Monster – “Beating Heart”
Raketklubben – “Hundöga”
RAVN – “Ravn”
RUNAE – “Uncharted Places”
Stine Klingsten – “Kapløb”
THORVALDO – “Sidste sommer”
Von August – “Hvis Du Vil”
where did nora go – “Undivided”
TJIDA – “Alien”