26 nov FORPREMIERE: Fanny Wree presenterer ny funklende elektronisk pop single + musik video
Foto: Zuhal Kocan
Lad dig forføre af fjerlet vokal, parret med en futuristisk og kunstnerisk musikvideo.
Med sin debut-EP Bound tilbage fra 2019, viste Fanny Wree, at hun altså har helt styr på det der elektroniske pop. Nu er hun tilbage med singlen “Fairy Story” hvorpå Fanny Wree kun har skruet op for niveauet. Sangen “Fairy Story” er en elektronisk vuggevise, der handler om hvor skrøbeligt venskaber og forhold generelt kan være, og hvor vigtigt det er ikke at lade sine relationer visne.
Selve videoen viser en computeranimeret kvindefigur, helt sølvfarvet og skaldet, der udforsker et futuristisk landskab. Farverne er flotte og spektakulære, og leder næsten tankerne hen på sci-fi filmen Avatar. Videoen passer fantastisk til Fanny Wrees luftige vokal og de mere elektroniske elementer, der lige så godt kunne være soundtracket til en sci-fi film. Nu kan du være en af de første, til at se den flotte musikvideo hos os lige her: