09 nov En håndfuld stærke kvindelige artister giver et solidt bud på årets julesang
Foto: Freja Gyldendal Amby
Selvom vi stadig er i November, kan det være svært ikke at tage julens glæder på forskud. Især når denne julesang med fem stærke artister netop er udkommet.
[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]
“This Time of Year (Wake Me Up When December Ends)” er titlen på en helt speciel julesang. Den gæster nemlig fem seje kvindelige artister, som alle er akutelle på den danske musikscen – KAMMA, Rebecca Lou, GRETA, Brimheim og Girlcrush. Og nej, det kunne ikke være et mere cool hold at stille opgaven om at lave en julesang. Sangen tager emnet op omkring, at vi i al gaveræset og konfekt spisning, ikke må glemme at juletiden for nogle, er rigtig svær og ensom. Rebecca Lou, som selv har haft det svært ved julen, tog derfor initiativet til at skrive sangen, sammen med kollegaen KAMMA, som delte samme følelser- Rebecca Lou uddyber:
– Sammen begyndte vi at skrive om de svære følelser, og om den hjertesorg man kan føle, når man går den mørke vintertid i møde. Det er en følelse, der vender tilbage år efter år, og som kan være svær at dele med andre. Men det er vigtigt tale åbent om det – og at skrive musik om det. For så snart man åbner op, inviterer man også andre ind, og måske kan det hjælpe os til at føle os mindre ensomme i juletiden.
Med sangens fem artister, viser den sammenhold, og en stemme omkring at man ikke er alene, hvis man går rundt med netop disse tanker og følelser i December. Det er en velproduceret og vellykket julesang, som helt sikkert vil pryde radioen i December.
Du kan lige så stille varme på til December, med den nye julesang lige her:
[/ihc-hide-content]