Bliv klogere på musikbranchen til MandagsTalk i Absalon

Foto: Absalon // Emilie Koefoed

Mandag den 16. november inviterer Absalon, PREP og Innovative Music Management dig indenfor til en aften i musikbranchens tegn.

Folkehuset Absalon på Vesterbro er teamet op med management/booking-bureau PREP og Innovative Music Management om et arrangement for alle, der gerne vil have et indblik i musikbranchens verden med fokus på Management, og med spørgsmålet: “Hvad kan det bruges til?”. Der vil være et spændende panel med kompetente branchefolk, som forhåbentlig kan gøre dig klogere på, hvad management egentlig er, hvordan management tilfører mening for artister, med mere. Du vil kunne få svar på alle dine spørgsmål samt få muligheden for at idé- og erfaringsudveksle med panelet og de andre deltagere. Det er en oplagt chance for dig, der gerne vil have en fod ind i branchen – og så endda i Absalons hyggelige omgivelser.

En billet koster 50 kroner, og du kan finde facebookbegivenheden lige her.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com