fbpx

Pari Penn sætter sidste krone på værket med fin musikvideo

Foto: Julius Ambrosius

Den danske duo Pari Penn er netop ude med en musikvideo, til afslutningsnummeret fra deres nye EP – med den passene sangtitel “Over”.

I fredags udgav Pari Penn deres debut-EP Apartment, som vi også havde som favorit på ‘Ugens Vigtigste Albumudgivelser’. EP’en er indspillet i Mikkel Brock-Lips’ soveværelse i duoens fælles lejlighed i Aarhus og udgør en helt autentisk beedroom-pop vibe. Pari Penn er kendt for deres 80’er synths lydunivers, hvilket helt klart ligger i tråd med Apartment, sammen med en melankoli og et mere afslappet groove. EP’en er produktet af en kreativ tilgang, under en historisk karantænetilstand og som omhandler tematikker som venskab, isolation, ensomhed og troskab. Sidste nummer på EP’en er “Over”, som de har valgt at lave en musikvideo til. Videoen afspejler virkelig EP’ens arbejdsproces i de hjemmelige omgivelser, kun de to kender til. Den giver med det samme den melankoli, der også er at høre på pladen og de har formået at ramme stemningen på nummeret “Over” helt perfekt. Videoen er produceret af Vitus Film i samarbejde med Background – Malthe Sommerlund, Kasper Bøttern og Julius Ambrosius. Se den fine musikvideo med Pari Penn på “Over” lige her:

Læs også  Victor Sebastian melder klar til sommer

Tags:
Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com

Musikskribent