fbpx

Ugens Upcoming: Neon Priest

Foto: Andreas Graham

I denne omgang ugens upcoming har vi taget en snak med den elektroniske kvartet Neon Priest bestående af fire fyre, som sammen startede deres musikalske rejse gennem deres fælles forståelse for genren. Der er god grund til at lære dem bedre at kende, og det kan du lige her.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Kvintetten Neon Priest er en helt speciel gruppe, som laver eksperimenterende og skarp high-definition popmusik. Drengene fra bandet går efter at skabe billeder med deres musik i deres helt specielle og skarpe lydunivers. På fredag udkommer deres nye single “Lissabon”, som bliver første smagsprøve på den kommende EP. Læs om bandet, deres arbejdsproces og musikalske inspirationer lige her.

Hvem er Neon Priest?

– Vi er en elektronisk kvartet bestående af Julius Xaint (forsanger), Emil Emborg (Synths), Milo Aurvig (Synths) og Andreas Dyssel (trommer).

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Vores lyd er skarp og eksperimenterende. Det er popmusik, der går efter sanseligheden, og vi forsøger at skabe stilbilleder i musikken, som man næsten skærer sig på. Julius Xaints leadvokal bryder igennem de producerede klangbilleder og formidler et tekstunivers, som hellere vil være klart end dybt

Hvordan startede I?

Vores musikkarriere sammen startede i en fælles forståelse for musik. Vi har lært at lave musik sammen og løftet hinanden i et fællesskab, hvor vi sammen har lært at producere og skrive alt selv. Vi har på den måde været hinandens springbræt ind i musikbranchen, og de seneste 3 år er i grove træk gået med den udvikling.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

– Oftest kommer Julius (forsanger) med en idé, hvorefter vi arbejder videre på den i studiet. Andre gange tager vi direkte i studiet og laver noget fra bunden.
Tekstskrivningen kommer altid til sidst. Vi er langt mere optagede af musikkens lyd og arbejder næsten altid ud fra en stærk melodi, som rykker noget i os. Den melodi kommer til at diktere de omkringliggende elementer, og det vigtigste for teksten bliver derfor, at dens stemning afspejler lydbilledet, og at ordene skaber nogle skarpe billeder. Vi har lært, at det sjældent giver mening for os at forhaste de kreative processer. Vi forsøger at lægge idéerne fra os, hvis ikke de fungerer og giver os selv tid til at lytte med friske ører for at finde tilbage til kernen af idéen og nytænke det omkringliggende. Ofte har et nummer lydt på 10 forskellige måder, før den endelige version er på plads – vi har en klar idé om, hvordan vores musik skal lyde og arbejder gerne intenst på at formidle en skarp oplevelse til lytteren.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

– Xander og Bach.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– “Sana Sana” med Dinamarca.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

I vores nye studie lægger vi den allersidste hånd på en kommende EP. Den skal hedde ‘Bleached And Above’, og bliver en samling af de sygeste sange, vi har lavet over sommeren.

Hvad er drømmen?

– Drømmen er at stå stolte som sole med kærlighed i hjerterne.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Vores kommende single “Lissabon”, som vi smider den 27. Det er den første single på vores kommende EP og vores første sang med spansk guitar, spillet af vores gode ven Gustav Hedemanns alias SORTBLOD. Den skal i lytte til.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være?

– Vino Tinto de Verano aka Faxekondi-rødvin. 

[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com

Musikskribent