fbpx

Puma Blue er tilbage med stilsikker minimalistisk single

Foto: Netti Hurley

Den følsomme indie-alt-artist Puma Blue er ude med ny single og annoncerer i samme ombæring sit debutalbum. Hvis du ikke kender til det store talent, er det tid til at lære ham at kende nu!

Jacob Allen aka Puma Blue har lavet musik i årevis, og udsendt forskellige numre på blandt andet Soundcloud. Med sine hybrid-kreationer med rå produktioner i spændingsfeltet mellem R&B, lo-fi-pop og moderne jazz gør det altid spændende at lytte. Nu er Allen ude med tredje forsmag på sit debutalbum, der står til at udkomme i starten af næste år.

Den nye single “Opiate” introducerer et råt og minimalistisk beat, tilføjet varme guitar- og baselementer. Om singlen siger den unge London-artist selv:

‘Opiate’ var den sidste sang, som jeg skrev til albummet. Det handler om at lære at elske dig selv, på trods af at du drømmer om nogen fra din fortid og spekulerer på, hvorfor de dukkede op igen, da du var så sikker på, at du var kommet videre. Det får dig til at indse, at du stadig har følelser i klemme. Han fortsætter om det musikalske:

Musikalsk blev jeg virkelig inspireret af britisk-garage og Timbaland fra nullerne. Jeg omsluttede sangen omkring et keyboard-loop, som min ven Alex Burey gav mig. Jeg forsøgte at få akkorderne omkring det til at føles som at vågne op fra en tung drøm, hvor titlen også stammer fra.

Du kan høre den nyeste single herunder, og glæde dig til at debutalbummet udkommer.

– Lyt på Spotify her.
– Lyt på Apple Music her.

Tags: