fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 45

Foto: Lydmor // Ditte Chemnitz

UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.

Lydmor – “The Gadget Show”

Den spændende eksperimenterende popartist Jenny Rossander aka Lydmor er i dag ude med sin andensingle “The Gadget Song”. I samme ombæring annoncerer hun sit kommende album Capacity, der udkommer i starten af det nye år. På den nye single kigger producer og forsanger Christian Vium fra Go Go Berlin forbi. Det resulterer i et fængende mere akustisk lydbillede, end vi tidligere har set fra den danske producer og sangerinde. Det er en personlig sang for Lydmor, som er i gang med at udforske nye lydlandskaber til sit repetoire.

JASMIN – “Trust Issues” 

Den færøske kvartet JASMIN har udgivet singlen “Trust Issues” som forløber til deres næste EP, der udkommer senere i November. “Trust Issues” er en melankolsk sang, som frontkvinden skrev på en rejse, hvor hun var tynget ned af hjertesorger. Den omhandler den forsvarsmekanik, som man kan opleve – og at indse, at der også sker dårlige ting til tider. Sangen har en cool vibe med sine tunge baggrunds beats. Vi glæder os til forhåbentlig at få glæden af at høre “Trust Issues” live, når JASMIN gæster Lille VEGA den 24. januar.

Vera x Jada – “Lifetime”

Den succesfulde producer Vera, som står bag hits som “Paris” og “Room For Love” med Lord Siva, har nu kastet sig over det spændende samarbejde med Jada. Sangen “Lifetime” viser en helt ny lyd både for den store stemme Jada, men også en anderledes lyd fra Veras side af. Men det fungerer overraskende godt. Der er fokus på en mere akustisk country-guitar, og det er fedt at opleve Jada i et mere folk og country univers. På den nye single, er der stadig plads til Veras små skæve detaljer i produktonen, og alt i alt er det et virkelig vellykket nummer og samarbejde ikke mindst.

Ellers tilføjet:

Amanda Rakel – “& I Don’t Wanna Dance”
Ara Noir – “SILK”
Baby Queen – “Want Me”
Caleido – “Kolde Læber”
Chris Frank Jr. – “Not Enough Love”
Daniel Schulz & Julie Bergan – “I Know”
DAYYANI – “Goddess”
Fusia – “Better”
James Vincent McMorrow – “Gone”
JEONA – “Superficial”
JOAH – “Max Ud”
Laurent – “Only One”
Malady – “London, I Love You but You Bringing Me Down”
Oscar27 – “Ik Brug for en ven”
Oscar Scheller – “Half Eaten”
Pale Honey – “Set Me Free”
Reitzel – “Se Det Hele”
Takykardia – “Whale Sharks”
Summer Heart – “Ambitions”
Saga Bodega & Låpsley – “Make U Stay”
USSEL – “Byens Løgne”
Zueva – “glow”

Følg playlisten her: