fbpx

iris får det til at kilde ned af nakken på luksuriøs ny single

Foto: Isak Okkenhaug

“Lavender and Heaven” får dine ører til at føle, at de er på et meget dyrt spaophold.

iris har stormet frem de sidste års tid, både i hjemlandet Norge, men også som turnerende kunstner i resten af verden sammen med AURORA. Nu er hun klar med sin nye single “Lavender and Heaven”, der allerede med sin titel leder tankerne hen på behagelige og bløde steder. En stille guitar under iris nærmest hviskende vokal, udgør størstedelen af instrumentalisering af sangen, hvilket giver et smukt, nøgent udtryk. Det er tydeligt at iris vokal er stjernen her, det er den, der tryllebinder og luller os til ro.

Det er ikke svært at visualisere iris svæve rundt på lavendelfarvede og velduftende skyer, i selskab med gyldne basunengle. Sangen handler om at være et godt sted følelsesmæssigt med en anden person – et rigtigt paradis.

iris arbejder i øjeblikket på et album, der udkommer i første halvdel af 2021, men indtil da kan du lytte til “Lavender and Heaven” lige her:

Tags:
Laura Nielsen
lauranielsen@bandsoftomorrow.com