fbpx

Nordiske Hits // Uge 45

Foto: Fugleflugten // Rasmus Yde

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Cham Léon – “Four”

Cham Léon, med det borgerlige navn Sondre, er det nye norske stjerneskud, og han er nu ude med sin allerførste single “Four”. Den kun 23-årige artist har kæmpet med at føle sig forpligtet til at passe ind i samfundet, og følelsen af at høre til. Nu har han heldigvis fundet sig selv i musikken, og det lover allerede godt. Hans lyd er et poplandskab med tråde til det elektroniske og jazz. Debutsinglen “Four” handler om et specielt vendepunkt, hvor man er et godt sted i livet, føler sig tryg, men lige pludselig mister sit fodfæste. Den ene hændelse, som meget hurtigt kan tage netop den tryghed væk fra en. Cham Léon er super cool, og er helt sikker en vi skal holde øje med.

Fugleflugten – “Som Duggen Falder”

Det danske band Fugleflugten udkom i fredags med nok bandets mest ambitiøse udgivelse, Æonsom også var på vores ugens vigtigste albumudgivelser. Her lader bandet sig drive gennem livets faser, hvor selve sangskrivningsprocessen har været lang, hvilket resulterer i en mere perfektioneret lyrik på albummet. Der mærkes en skrøbelighed og slagkraft, som man kender fra tidligere udgivelser, med den bastante vokal, og et bærende sammenspil. “Som Duggen Falder” tager lytteren ind i Fugleflugtens lydunivers, med en smuk trompetpræstation, og en opbygning som bryder ud i bandets kunstneriske udfoldelse. Et super smukt nummer, til en blæsende og kold dag.

UltraFlex – “Papaya”

Vi skal over i en helt anden boldgade og til den Norsk/Islandske producerduo UltraFlex. Duoen består af to super seje soloartister Fararo og Speciel- K, som er deres helt egen, når det kommer til musikken og stilen. I fredags udkom deres album Visions Of UltraFlex, som tager dig ind i en jungle af diskorytmer og eksotisk boogie, noget som man bare bliver nødt til at høre. Sangen “Papaya” er ingen undtagelsen, hvor de har valgt en superkitch saxofon, og et beat som giver én lyst til at danse på en strand med paraplyer i sin farverige drink. Deres lyd trækker tråde til producer/DJ’en Peggy Gou, og Ultra Flex er nok en af de mest spændende og særlige artister, der rør på sig lige nu.

Ellers tilføjet:

Ane Brun – “Take Hold Of Me”
ANYA – “Lille Hvil”
BREGN – “Be Fine”
Britz – “Som før”
BÜNNI – “I Love You”
Datarock – “Tick Tock”
Helena Gao – “Cybergirl”
Ida Just – “Someone That I’m Not”
Janos – “SWEET 16”
Julie Bergan – “One Touch”
Karen Kousgaard – “Eternal Tune”
LÉON – “Die For You”
Leizure – “Cherry Kisses”
LINN -“Happy Metal”
Loaver – “Devil Eyes”
Moebius – “Absence”
Neptun – “Ild i noget stort”
OCHEN – “To Realize”
Off Bloom – “Polaroid Pictures”
Pom Poko – “Andrew” – Idiotape Remix
Soleima – “Force Og Nature”
Sonic Girl – Girlfriend”

Følg playlisten her:







Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com