Foto: Niklas Adrian Vindelev

Denne uges upcoming er danske Summers, som laver popmusik blandet med gospel, R&B og house. Han er uforudsigelig og eksperimenterende, og du kan lære ham meget bedre at kende lige her.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Niels Christian er det borgelige navn, bag den 28-årige kunstner, Summers. Han er vokset op i et lokalt landsbysamfund i Thy men har nu slået sig ned i København. Summers er ikke bleg for at eksperimentere, når det kommer til musik, og han optages meget af de mere intuitive og organiske processer, når han fordyber sig i sit musikalske univers. Hean er signet på det uafhængige pladeselskab Yachtvej, hvor han blandt andet har skrevet og produceret for sine kollegaer, som udgør bandet Ganger.

Hvem er Summers?

– Jeg hedder Niels Christian, er 28 år og bor på Nørrebro i København. Jeg er egentlig vokset op i Thy med både en far og mor, som er præster i et lille landsbysamfund, hvor vi var 6 Niels’er ud af 16 i byen, og jeg var dens første student. Gennemsnitsalderen steg drastisk, da jeg flyttede til København, men jeg måtte afsted for at udleve drømmen som musiker. Her har jeg boet i otte år og flytter nok ikke herfra lige foreløbigt, men jeg holder meget af at komme “hjem” til Thy og se Vesterhavet og snakke med dialekt. Rent musikalsk er Summers et projekt, der har ulmet i nogle år under overfladen og har været kastet sig lidt rundt i den jungle, som musikbranchen kan være. Jeg er dog landet godt i en kreds af gode og talentfulde mennesker, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs og deler den samme kærlighed og passion for musik og kunst. Det er centreret omkring pladeselskabet Yachtvej, der blandt andet udgiver Ganger, som jeg også har været med til skrive og producere for. Det var også gennem Yachtvej, at jeg for nyligt udgav min allerførste EP ‘Easy’. 

Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Det er altid en svær opgave – og nok en, som jeg helst vil lade andre om at tage sig af – men jeg giver det et skud: Min nye EP ‘Easy’ vil formentlig kategoriseres som en form for popmusik, men den undersøger samtidig både gospel, R&B, grunge, house og forsøger at binde det hele sammen med en form for højtidelighed. Om det er lykkedes, vil jeg lade andre folk om at bedømme, men min lyd er altså rimelig flydende og i bevægelse, og det passer mig ret godt lige nu ikke at definere den for meget, men i stedet fortsat at forholde mig undersøgende og eksperimenterende til tingene. Det er i hvert fald den mentalitet, jeg har sat mig for i det kommende arbejde, der bliver med at skrive mit debutalbum. 

Hvordan startede du?

– Jeg startede Summers samme dag, som mit tidligere band Mont Oliver gik i opløsning. Der havde ophobet sig en lavine af indespærret kreativitet, frihed og følelser, der – som en supernova – imploderede i nye ideer og nye måder at se alt på – en ny selvopfattelse. Jeg tog hjem fra vores managements kontor efter en tung samtale med blandede følelser af svigt, sorg – men også frihed. Jeg fortalte, hvad der var sket, til min daværende kæreste, som måtte afsted på arbejde. Derefter faldt jeg om i min seng, fandt min computer frem og begyndte at skrive sange til Summers. Den dag står meget klart i min hukommelse. 

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Den har tidligere været meget bundet op omkring at arbejde med sangskrivning gennem produktion. Computeren var i centrum, og jeg har eksperimenteret en del med sampling. Lige nu er jeg dog mere optaget af mere intuitive og organiske processer – måske vende tilbage til øvelokalet, den akustiske guitar og et klaver. Derudover har jeg forelsket mig i en gammel Ensoniq TS12 synthesizer, der vækker minder til min barndom i de glade 90’ere, og den finder som regel altid vej ind i mine produktioner for tiden.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– I min barndom var jeg opslugt af Radiohead og Mew. Jeg lå hver nat med hovedtelefoner på, der var trukket fra CD-afspilleren fra den anden ende af værelset, og lyttede til ‘And the Glass Handed Kites’-pladen (Mew) fra start til slut. I de seneste par år er det mere hiphop og R&B, der har været min inspirationskilde. Kanye West, Kendrick Lamar, Frank Ocean og generelt hele Odd Future og den DIY-mentalitet og bølge, de har skabt, er jeg ret optaget af. 

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Formentlig en ABBA eller Dodo plade – det er go-to musik, når der er fest i stuen. 

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Jeg er på vej ind i en ny periode af sangskrivning, der gerne skulle munde ud i et album – og er godt i gang med de første sange. Jeg vil gerne dybt ned i en eksperimenterende fase, som både skal være kollaborativ, men også tage noget tid af til at arbejde med mig selv. Måske tage til Portugal og leje et sommerhus ved kysten. 

Hvad er drømmen?

– Den er ikke i bestemt ental – og nok i konstant udvikling. Men jeg drømmer om (og arbejder mod) at kunne bruge al min vågne tid med musik – både min egen og andres. Det er egentlig ikke de store scener, der er tiltrækker mig, men nok snarere tanken om at kunne nå bredt ud til folk gennem musik.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Titelsangen “Easy” er, på trods af sin korte varighed, nok en af de mest vellykkede sange, jeg har skrevet i lang tid. Den opstod meget intuitivt og er nok den sang, jeg har pillet mindst ved i post. Den sad der i første hug. 

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– Kunne måske være en Negroni – med altervin som sidevogn. Skål og amen!

[/ihc-hide-content]