02 okt Ugens Uimodståelige // Uge 40
Foto: Moonbee // Anna Jarmolowicz
UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.
Moonbee – “Suburban Dreams”
Moonbee + The Astronauts er et helstøbt musikunivers, som både er et visuelt og lydmæssigt galaktisk popunivers. Her bygges der på energi, fantasi, og en masse 70’er bas og atmosfærisk 80’er synth. I dag er singlen “Suburban Dreams” udkommet, som det første af fire numre, fra deres kommende plade Come Move In Another Dimension Part 1. Sangen ligger op til det drømmende univers de sammen har skabt, og er en ode til at turde drømme og opsøge, det, der får en til at blomstre. Vokalen er mild og fin, og passer perfekt ind i den legende instrumentering. Hos Moonbee – og hendes hjælpere The Astronauts – er der plads til at slippe fantasien løs.
The Minds of 99 – “En Stemme”
The Minds of 99 – Danmarks førende rockband, er endelig ude med endnu et stykke musik fra det kommende album Infinity Action. Sangen “En Stemme” er Minds’ mest eksperimenterende sang til dato, og byder på et omkvæd, der emmer af ‘stadion-fællesskabsfølelse’, hvor man som lytter kan drømme sig hen til deres koncert i Parken, som grundet corona nu er flyttet til 2021. Denne sang er et eminent bud på at åbne en stadionkoncert på aller bedste vis. Sangen har en længde på lige knap seks minutter, men den bliver ved med at byde på nye elementer og arrangementer. Sangen koger helt over i et brag af en opbygning, da Jacob Bech, som spiller synth i bandet, bringer en Daft Punk lignende optrapning, og vælter sangens omkvæd omkuld. Det er et vildt twist, som tager nummeret til et helt nyt niveau. Det er virkelig en stærk sang, og det er altid spændende, når drengene fra The Minds of 99 kommer med ny musik – vi venter spændt på mere.
Mørkeblødt – “Drøm”
Nu skal vi til en helt ny, ung, og spændende artist, Mørkeblødt. Bag Mørkeblødt finder man August Otto Sandfær, som med sit musikalske projekt inviterer lytteren ind i en livskrise indkapslet i et virvar af følelser, farver og stemninger – og det er lige, hvad hans musik er. Han leverer spændende dansksproget lyrik, tilført glitchy trommer og synthesizere. Hos Mørkeblødt får man indblik i et vildt tankemylder samt en både indadvendt og kaotisk side af kunstneren. Om den nyudgivede single “Drøm” fortæller kunstneren selv:
–Nummeret ‘Drøm’ er skabt ud fra trangen til musikalsk at forstå, fortolke og bearbejde tankestrømmene i hovedet på en ung fyr i en underlig verden, hvor det til tider kan være svært at navigere rundt imellem skrigende tv-skærme og alverdens bekymringer. Alt i alt et meget interessant bud på ny dansk musik, man helt sikker skal holde øje med.
Ellers tilføjet:
Alfie Tempelman – “Forever Isn’t Long Enough”
Coach Party – “Cant Talk, Won’t”
Dagny – “Bye Bye Baby”
Drew Sycamore – “I Wanna Be Dancing”
Dør nr 13 – “Blod”
Frit Løb – “Drømme”
GAMEBOY_98 – “Geomag”
Goat Girl – “Sad Cowboy”
Griff, HONNE – “1,ooo,ooo X Better”
IVA- “Sorry”
JJ Paulo – “Bukoba”
Jim-E Stack, Bon Iver – “Jeanie”
Jorja Smith (Popcaan) – “Come Over”
KOPS – Do Better”
Lucy Love – “Willy Wonka”
MADDY – “Keep Up”
Mall Girl – Bad Girl”
MARBLES – “She´s So”
Mel’s Room – “All This Passion”
Nick Murphy / Chet Faker – “Low”
RUBY SKY – “Flashback”
SIGNYR – “Wait”
Følg playlisten her: