Roskilde Festival offentliggør overskud fra festivalen i 2019

Foto: Vegard S Kristiansen

Netop i dag har Roskilde Festival været ude og offentliggøre et overskud, der har til gavn for mange.

Torsdag aften mødtes medlemmerne af Foreningen Roskilde Festival, i et digitalt møde for at fremlægge årsrapporten, efter sidste afholdte festival i 2019. Det er heldigvis med stor glæde at festivalen har kunne lande på et overskud fra 2019 på 18,2 millioner kroner. I ægte Roskilde Festival ånd bliver overskuddet doneret til almennyttige og kulturelle initiativer, som på hver deres måde arbejder for at give unge en stemme. Og ikke nok med det markerer festivalen sig særligt, grundet at festivalen 2020 skulle have været 50-års jubilæum, hvor de rækker donationerne ud til klima, aktivisme og mangfoldighed.

Også de handlende og andre serviceforeninger, som udfører handels- og serviceopgaver på festivalen, har også kunne melde et flot overskud på 31,5 millioner kroner, Festivalens administrerende direktør, Signe Lopdrup, siger:

At vi kan donere så mange penge væk, og at de handlende og foreningerne samtidig får så stort et overskud i 2019, skaber en værdi, der rækker langt ud over festivalen. Vi er stolte af at kunne gøre en forskel i verden på den måde. Den mulighed har vi desværre ikke nu, hvor vi på grund af en aflyst festival ikke kan generere et overskud.

Derfor ser folkene bag festivalen lidt mere lyst på situationen, og ser mod 2021.

Lige nu samler vi alle kræfter om, hvordan vi kan gennemføre Roskilde Festival i 2021. Det handler om, hvordan vi kommer fornuftigt gennem krisen. Men det handler også om, hvordan vi med vores erfaring og faglighed kan bidrage med løsninger til, at vi igen kan mødes forsvarligt om de store begivenheder, der er så afgørende for den sammenhængskraft, som vi netop i denne tid oplever vigtigheden af som samfund.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com