Mall Girl spilder ikke tiden på “Bad Girl”

Foto: Anna Rogneby

De norske stjerner i Mall Girl vil ikke sættes i bås. Det fortæller de om på ny hårdtslående single.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Her på redaktionen er vi vilde med fremadstormende Mall Girl. Vi viste faktisk allerede vores begejstring for gruppen tilbage i starten af 2019, hvor vi havde dem på vores liste over norske artister, man skulle holde øje med. I dag er de ude med en mere vild og rocket sang, “Bad Girl”. Sangen blev skrevet for et år siden i idylliske omgivelser på en gård i Sverige, hvor de blev enige om at indspille den. Den handler om, at man som person kan blive enormt overvældet af alle de forventninger, der er til én – og føle, at man kun sættes i bås som enten god eller dårlig. Det er en følelse, de gerne vil gøre op med, og “Bad Girl” repræsenterer i den grad en power om, at man skal være sig selv og give sig hen, lige som man vil.

 

Instrumenteringen veksler mellem den bløde vokal, og et rocket udbrud i form af aggressive trommer og guitarriffs. Der er fuld fart på, og som de også selv fortæller, er “Bad Girl” deres mest rockede sang til dato. Så skal du sparke din weekend i gang med et selvsikkert brag, kan du lytte til Mall Girls nye sang lige her:

[/ihc-hide-content]

Tags:
Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com