26 okt Kom ind under huden på den helt nye artist eve
Foto: Anette Ravnås Birk
eve er ude med sin debutsingle, hvor lytteren allerede fra start kommer tæt på kunstneren.
En spritny artist har set dagens lys. eve er den 23-årige sanger og sangskriver med det borgelige navn Astrid, som navigerer i det mere følsomme, drømmende og melodiske univers. Debutsinglen “All I Do”, viser en sårbarhed om menneskelige relationer, mere specifikt et break-up, som eve gik igennem et par år tilbage. Eve uddyber selv:
–Allerede en uge efter vores brud, var jeg begravet i min lille notesbog igen. Jeg følte tusinde ting iden periode, både sorg, lettelse, ærgrelse og fortrydelse. Nogle følelser, som alle er at finde i min musik. Min første single “All I do”, beskriver følelsen af tvivl og følelsen af, om græsset mon er grønnere på den anden side, og om den magi der kan opstå, når man møder én, man bliver betaget af.
Musikken laver hun i et tæt samarbejde med sin far, Flemming Shiller og er produceret af Alfred Thomas, som er den bedre halvdel af duoen WIINSTON. Om sin musik beskriver eve:
–Musikken er for mig et frirum, hvor jeg kan være hudløst ærlig, og hvor musikken lægger sig som blødt bomuldsvat rundt om mit lille hjerte.
Og det er netop hvad man med det samme mærker på “All I Do”, som er mørk og melodisk, i et elektronisk indie-pop arrangement.
Lyt til det første udspil fra eve, lige her: