27 okt Gør dig klar til et skud moderne indierock fra Coach Party
Foto: Phoebe Fox
Oh kærlighed, der findes næppe noget så kompliceret. Og netop det, bliver taget op på Coach Partys nyeste single.
Det er ikke mange uger siden at Coach Party udgav den formidable single “Cant Talk, Wont”, der skam heller ikke gik vores næse forbi. I kølvandet på den sidste singleudgivelses succes kommer nu “Really OK on My Own” – en sang om den uendeligt komplicerede kærlighed. I sangens omkvæd bliver linjen // does she even know you’re here // der henviser til et scenarie hvor man er sammen med en der allerede er i et forhold, hvor teksten virkelig går i dybden med de tanker der må flyve rundt i ens hoved i en sådan situation.
Sangens instrumentale dele, følger til en hvis grad samme stil som “Cant Talk, Wont”, dog afviger den ved en mere “laid- back” lyd. Det nye nummer er heller ikke lige så punket som tidligere, men læner sig mere op af indie genren, der også er at finde i bandets rødder.
Lad dig opsluge af det komplicerede kærlighedsdrama lige her: