fbpx

Easy Life dagdrømmer på spritny uimodståelig single

Foto: Joseph Vozza

Det genrebrydende band fra Leicester synger om fuldskab og forelskelse på deres spritnye single “Daydreams”, der tekstligt står i stor kontrast til gennembrudssinglen fra 2018.

Easy Lifes store gennembrudshit var knapt så lyserød som dagens singleudgivelse. Den hed nemlig “Nightmares”, og i musikvideoen er det et hospital, der på tragikomisk vis udgør scenografien. Det er heller ikke mere end en måned siden, at gruppen udgav en gennemført liveudgave af 2018-singlen, hvor de igen har fundet vej til hospitalet. Men selvom halloween er lige på trapperne, er der altså ikke meget uhygge over gruppens nye single, der netop har haft premiere på Radio 1 hos Annie Mac’s Hottest Records In The World. På den nye single “Daydreams” flyver det sprudlende orkester på en lyserød sky, hvor tanker om fuldskab og forelskelse er i fokus. Som sædvanlig leverer Easy Life hele varen, og det gør kun higen efter et kommende debutalbum endnu mere uudholdelige. Noget tyder dog heldigvis på, at et album er på vej, da gruppens frontfigur, Murray Matravers, i sommer skrev følgende på Instagram:

– Har skrevet et album i mit soveværelse, som var jeg 15 år igen. Vi er der snart, det lover jeg.

Vi krydser fingre for, at der ikke går alt for længe, før dette omtalte album ser dagens lys! Vil du blive klogere på Easy Life, kan du læse vores interview med Matravers her. Imens kan du jo passende lytte til “Daydreams”.

Tags: