fbpx

Ugens Upcoming: AGGi DiX

Foto: Josephin Bovién 

Denne uges upcoming stjerne, er danske AGGi DiX, som leverer hiphoppet soul med attitude og kvindelig power.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

AGGi DiX er en spirende rapper/sangerinde, fra Aarhus, hvor hun er en del af musikkollektivet The Secret Life of Trees. Gennem musikken viser hun lytteren sit univers som en ung kvinde med ben i næsen. Hendes lækre vokal sætter sig fast med det samme og er pakket ind i soul groovede melodier tilsat hiphop-kant. Vi havde fornøjelsen af at have forpremiere på hendes flotte visuelle EP, som du kan læse mere om lige her.

Hvem er AGGI DIX?

Vi har allesammen forskellige rum inden i os, og de rum træder vi ind i ud fra, hvilken situation vi er i. Jeg er nok ikke den 100 procent den samme på arbejde, som jeg er til middag hos min familie. Og på den måde repræsenterer AGGi DiX måske det rum, hvor jeg som person kan være mest fri, lærerig og kreativ. Jeg har et eksperimenterende og meget extrovert væsen i de fleste tilfælde, som bunder i musik, og det er med musikken, at jeg kan udtrykke, hvem jeg er. Så når jeg får det her spørgsmål på skrift, bliver mit svar lidt kringlet. Så AGGi DiX er nok egentlig bare en forlængelse af mig, Agnes Dixgaard.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

– I virkeligheden er musikken egentlig ikke bundet så meget op i én specifik ‘lyd’. Det handler om, hvordan jeg har det, og hvordan jeg føler, jeg vil udtrykke mig i det øjeblik, sangen bliver til. Både melodisk og lyrisk. Men hvis jeg skulle lægge stikord til min musik, og det, der oftest bliver taget hensyn til under skabelsen, så ville det være variation, budskab, food for thought og troskab til mig selv. Men at begrænse det til én lyd (som for eksempel hip hop eller R&B) føler jeg ofte bliver for rigid eller misvisende. Og måske er min lyd en helt anden om et år, end den er i dag. Jeg udvikler mig for hver eneste dag, der går, og det er også derfor, jeg gør det, jeg gør. Det er ligesom at leve i en film, jeg selv laver – det er for spændende til at slukke for. 

Hvordan startede du?

– Hvis startede betyder at udgive og gå ind i musikbranchen, så er jeg jo først startet i dag. Jeg blev født til en banger af Hanne Boel, og lige siden har min mor præsenteret albums i bilen baseret på soul, funk, R&B med mere. Så lige siden fødslen har jeg haft musikken under huden. Jeg har derudover gået på børnenes friskole og musikefterskole, hvor jeg fik prøvet stort set de fleste instrumenter af – nogle mere end andre – men dog aldrig helt min vokal. Da min bror startede med at lave musik, syntes jeg, det var det sejeste og havde en indre lyst til også at lave mit eget, men jeg vidste ikke hvordan, eller om jeg overhovedet kunne. Mine to barndomsbrødre, Jeremy og Jonas, havde lavet deres eget musik i noget tid og havde spurgt nogle gange, om jeg ikke ville prøve at synge eller rappe også, men jeg turde ikke. Jeg endte så med at give det mit første skud til en instagram rap-challenge, hvor jeg skrev den første rap og modtog super god respons på det, og så gik jeg ellers bare i gang derfra. Det var nok i slutningen af 2017/start 2018.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Det seneste vers, jeg har skrevet, kom til mig efter en racistisk oplevelse, jeg havde samme dag, som gjorde, at jeg begyndte at tænke over, hvad min rolle i Black Lives Matter-bevægelsen er, og så tog de tanker mig videre til, hvordan det er at være sort kvinde i Danmark, hvilket tog det mig videre til at være en sort mand – og så videre til, hvordan vi alle sammen struggler med ting, der ikke burde være en ting, og hvordan vi hele tiden skal kæmpe med noget, der ikke burde være en kamp. På den måde endte jeg med en single ved navn “Fight”. Så det handler ikke så meget om proces for mig men mere om umiddelbarheden. Igen bygger mine idéer på de følelser, jeg går rundt med og bearbejder på, og det er det vigtigste. Plus at det skal være fedt og sjovt at skabe.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Den synes jeg sgu er lidt svær, fordi da jeg for eksempel var seks til syv år lyttede min bror meget til hiphop, og det forstod jeg ikke rigtigt dengang, men det må jo på en eller anden måde have haft en form for indflydelse – og det samme med den musik, min mor spillede. Udover selvfølgelig Hanne Boel – der var jeg nok lige ung nok. Men jeg ville nok foretrække at snakke mere om den musik, jeg går og lytter til nu, da det også har indflydelse på min udvikling, og da det også inspirerer mig til at gå flere skridt videre. Jeg synes, de her kunstnere er super seje og kan med nogle af deres værker fange mig på nogle helt bestemte områder: Sampa The Great, Slum village, Rum.Gold og dertil må jeg jo selvfølgelig tilføje mit super seje musikkollektiv: Yellow Spoon, Julie Pavon, Josephin Bovién og Jeremy Troy.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

De La Soul, SWV, Mysie og Jake Milliner

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

Lige nu er jeg i gang med at udgive mit debut-projekt. Den visuelle EP er en introduktion til den fulde EP ved navn SIMMER. Den visuelle EP indeholder snippets fra 3 videosingler, som udgives efterfølgende. Jeg arbejder derudover også på kryds og tværs med andre kunstnere og er feature på deres projekter. Dertil kan jeg tilføje, at jeg som tidligere nævnt er en del af musikkollektivet ‘The Secret Life of Trees‘.

Læs også  Ugens Upcoming: Hanne Mjøen

Hvad er drømmen?

Der er ikke som sådan én drøm. Der er mål, jeg vil arbejde hen imod, indtil de er realiseret. Nogle af de mål er blandt andet at blive ved med at udvikle mig og blive bedre til at få mine budskaber ud på en klar, men interessant og legende måde. Derudover arbejder jeg hen i mod at kunne tjene penge nok, på det jeg elsker at lave og dermed få skabt mere tid til at kunne skabe og kreere musik og alt det arbejde, der ligger bag. Jeg vil gerne rejse igennem og med musikken.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Det svarer lidt til at svare på, hvilken af sine børn, man elsker højest. Hvert track kan sin egen ting, og jeg glæder mig bare til, at de får lov at gøre netop det med alle jer.

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– En Lumumba – også kaldet en waki waki – fra frivillig baren på Smukfest; cocio med lys rom og isterninger. Blød, rund og sød, men med et lille strejf af noget stærkt og noget, der rammer både hjernen men også rytmen i kroppen efter nummer to drinks 😉 

[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com

Musikskribent