fbpx

Lækre toner og video fra engelske Laura Groves

Foto: Evan Mason

Laura Groves som både spiller musik og skriver sange, er ude med ny single og iøjnefaldende musikvideo.

Artist og producer, Laura Groves, er ude med singlen “Infinite Wisdom” samt dertilhørende musikvideo. I sit musikalske univers eksperimenterer hun med temaer som healing, relationer, imaginære miljøer og omgivelser fra det virkelige liv. Det er et stort mix af Laura Groves tanker og iagttagelser. Hun blander den traditionelle sangskrivning med eksperimenterende synths, og en mere elektronisk opbygning.

Sangen hun netop har udgivet -“Infinite Wisdom” – viser netop den fine blanding af hendes feminine væsen og en mere eksperimenterende instrumentering.

Videoen er et samarbejde mellem hende selv og den visuelle artist, Sophie Le Roux, og er filmet derhjemme hos Laura Groves selv, under lockdown. Sophie Le Roux har tilføjet de animerede elementer. Både sang og video viser hendes naturlighed, men med ekstra kant, og det fungerer supergodt. Udover singlen og musikvideoen annoncerer hun også hendes udgivelse af EP’en “A Private Road”, som udkommer den 4. december!

Lyt og se videoen lige her:

Tags:
Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com