Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 37

Foto: KING // Charlotte Guldberg

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til ørehængende ultrapop, R&B med attitude, moderne hip.hop, indierock eller bare spændende nye navne, vil der forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

KING – RIP MB

KINGs nye albumudgivelse er først og fremmest en hyldest til samarbejdspartner og ven, producer Marcus Borrman, der arbejdede intensivt på dette album, da han pludselig afgik ved døden. Albummet med titlen RIP MB bærer i den grad også præg af Borrmans alt for tragiske og alt for tidlige død, hvor både cover-art, sangene og konceptet er indhyllet i det. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at KING aka Gabriela Olmedos har et helt umiddelbart talent. Det udviser hun også på RIP MB, med hendes krystalklare vokal, tilført Borrmans bombastiske elektroniske figurer i et poppet univers. Samtidig med at det er et stramt konceptuelt album.

Springer – Bad Choice (EP)

Jakob Emil Lamdahl aka Springer er ude med sin debut-ep Bad Choice og der tegner en lovende og spirende popstjerne på den danske musikscene. Springer er også et navn vi her på redaktionen har dækket intens og som kulminerede med sin optræden i Byhaven til vores Uimodståelige arrangement. Det kan være svært at placere den 24 årige musiker genremæssigt. Med de poppede elektroniske arrangementer med den dygtige Ronni Vindahl bag knapperne, og den eksperimenterende og spændende vokal, der leder tankerne hen mod punken, og især et navn som Panic! At The Disco. Ep’en indeholder 5 numre, der udviser kunstnerens alsidighed, men også en skarp og karakteristisk lyd.

Mellemblond – Solregn

Der er også nyt fra den danske indierockgruppe Mellemblond, der har udgivet et smukt album, Solregn, med sit akustiske og nærværende udtryk. Det er det fjerde album-udspil fra gruppens frontfigur, sangeren og sangskriveren Kristoffer Munck Mortensen, som efterhånden er et etableret og rutineret navn på den danske musikscene, og har optrådt med navne såsom Steffen Brandt og Mikael Simpson med sine fine dansksprogede sangtekster. På nærværende skive får gruppen også fornemt besøg af Kira Skov på et af numrene. Lyt til det nye album herunder.

MONTI – ALL HARD FEELINGS

MONTI slippede deres debutalbum i går – en lækker velproduceret hiphopplade. Rap-gruppen bestående af rapperen, der også lægger navn til gruppen, Sebastian Bang Monti, derudover guitarist Martin Frederik Ilsø Christensen, bassist Adam Eske Munch Raahauge, trommeslager Karl-Emil Øgendahl Roldborg og keyboardspiller Jesper Trøiborg Laursen leverer på fornemmeste vis et vedrørende hiphopalbum på ALL HARD FEELINGS med temaer som kærlighed, depression og familieintriger. Et stabilt debutalbum, der er et lyt værd!

Julie Bergan – HARD FEELINGS: ventricle 2 (EP)

Flere såkaldte hard feelings. Den norske popsanger, Julie Bergan er i dag ude med en toer, EP’en HARD FEELINGS: ventricle 2 , efter hun sidste år udgav HARD FEELINGS: ventricle 1. Og hun fortsætter hvor hun slap i et velproduceret hyperpoppet univers med catchy melodier og storslåede omkvæd. Den 26 årig norske sangerindes nye album kan være det, der skal sætte gang i festlighederne denne fredag. Lyt til albummet nedenfor.

Gå heller ikke glip af:

Angående Mig – KUNSTEN AT LADE SOM OM
Oscar Lang – Hand Over Your Head
Maria Køhnke – Don’t Look
Ihsahn – Pharos EP
Trader – Social Life

Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com