05 sep Trader – UHØRT Festival 2020
Foto: Andrea Lund
Scene: Gårdscenen
Dato: Fredag den 4. september 2020
Trader lagde op til 90’er indie-rock på Gårdscenen, men ramte skævt fra start.
[rwp_box id=”0″]
Anden dag på UHØRT Festival 2020 var godt i gang, og publikum havde sat sig til rette på de opstillede bænke foran Gårdscenen. Det Aarhusianske band Trader spiller følsom og bombastisk rock, og sammenligner det med at se en slåskamp i slowmotion.
Vi havde allerede oplevet tekniske lydproblemer til nogle af de tidligere koncerter, og det fortsatte desværre til koncerten med Trader. Fra første trommeslag, som overdøvede alt og alle på scenen, var det svært at koncentrere sig om bandets sammenspil og dynamik. Vokalen kom desværre også lidt skævt fra start, og blev fuldstændig vasket væk af den alt overdøvende lyd fra det resterende band.
Andet nummer havde potentiale med fede og rockede hooks i bedste 90’er slowcore stil. Men igen faldt det hele sammen i den rodede og alt for høje lyd, og deres potentiale var svær at komme til fulde live.
Der var ikke meget kontakt med publikum, og da der ellers var mulighed for det i pauserne mellem de respektive sange blev energien brugt på at stemme guitarer – og hvis forsangeren begav sig ud i få ord, blev det med blikket på sine guitarstrenge. Dette gentog sig efter flere numre, og man manglede derfor noget nærhed og nogle smil oppe fra scenen.
Trommeslageren, hvis lyd overtog hele oplevelsen, bidrog mere og mere til vokalen bag trommesættet. Faktisk var hans vokal mere slagkraftig end forsangerens, og det var da en sjov detalje, at han kom mere i fokus. Men efter første gang blev det til mere skrig, end hvad gjorde godt. Selvom det er en svær disciplin at spille trommer og synge samtidig, nåede han desværre aldrig helt i mål med at gøre det til en behagelig oplevelse.
Så selvom deres musik har potentiale med nogle super stærke sange, faldt det hele desværre lidt til jorden med den ekstremt dårligt regulerede lyd og mangel på kontakt til publikum. Mellem publikum var der en blanding af folk, der stille rockede med på stolen, (som måske var et de eneste lyspunkter) eller holdt sig hårdt for ørerne. Det var en skam, at lyden var så fejlarrangeret, for det gjorde desværre, at koncerten med det ellers lovende band var svær at nyde, og at oplevelsen ikke var særligt rar. Jeg glæder mig til at genopleve bandet engang i fremtiden, når de er blevet lidt mere scenevant.
