29 sep R&B-artisten Lyonne giver sjælfuldt farvel på singlen “Goodbye”
Foto: Anahí Bangueses Tomsig
Den dygtige vokalist og sangskriver Lyonne er ude med en behagelig jazzet R&B-ballade.
Artisten Lyonne er på mange måder et spændende bekendtskab, der udover at have en fremragende vokal er noget af en verdenskvinde. Hun bruger nemlig både tid i sin hjemby Buenos Aires, hendes nye hjemby København samt hendes yndlings by – og stærke inspirationskilde – New York.
Det er efterhånden nogle år siden at sangerinden udgav sin debut-EP No Intro, der blev velmodtaget i hendes hjemstavn i Argentina. Siden da har hun udforsket verden, flyttet til København og videreudviklet sin lyd. Hun er selv inspireret af kunstnere som Joni Mitchell, Tori Amos, Sheryl Crow og Sting, og kunne godt lyde lidt som en kunstner a la Norah Jones med sine soul-jazzede toner og vokal.
I fredags udsendte hun sin anden single i år “Goodbye”, der kunne tegne på et album er på trapperne. Lyt til de nye sjælfulde toner herunder: