06 sep Himmelrum – UHØRT Festival 2020
Foto: PR
Scene: Skatescenen
Dato: Lørdag den 5. september
Gymnasievennerne imponerede med overlegen instrumentføring, men skød lidt for højt på nyeste udgivelse.
[rwp_box id=”0″]
Jeg har brug for mere tid og formatplads, hvis jeg skal forklare dig, hvordan Himmelrum lyder. Men hvis vi skal tage den kort, så er vi ude i syrerock med orkestrerede elementer og den indadvendte charme, som man kender fra shoegaze-genren. Fire lange gutter kommer til syne på scenen, og sætter sig til rette bag instrumenterne, som både udgør trompet, synths og endda en gong, hvor man kunne fristes til at tro, at sidstnævnte jo bare er for synet og blærets skyld. Og så går de ellers i gang. Og hold op, hvor går de i gang! I spændende tempo- toneart- og taktskift omslutter Himmelrum publikum med deres lyd, som på det her tidspunkt falder perfekt ned om ørene på os som nattehimlen. Trompeten er melodisk omdrejningspunkt på første nummer, mens de fire venner legene let lader harmonier frasere indover hinanden og musikken, som man nogle gange kan blive helt fortabt i, men som alle medlemmer tydeligt har et fast jerngreb om, og der er ikke en eneste ting, der virker til at være op til tilfældighederne.
Den ene overraskelse overtager den næste gennem langt det meste af koncerten, hvor der både bliver eksperimenteret med mystiske trompet-vokal harmonier og spillet på gong’en (!!!), som altså ikke kun viste sig at være til pynt. Herefter får koncerten desværre et ærgerligt twist, som denne anmeldelses knap så høje karakter er udfaldet af. Gutterne har inviteret tre kvinder (blandt andre FABER), som er med på deres seneste udgivelse “Kære Blå, sender sonar!”, og det lød rent ud sagt som noget rod. Der var for mange ting i gang på scenen og vokalerne druknede i instrumenterne, som gjorde, at sangen gav flere associationer til akavede samspil-timer i gymnasiet. Et ærgerligt indslag i en koncert, som ellers var gået forrygende (og en sang som desuden lyder super lækkert på indspilningen), som desværre endte med at lyde mere galt end genialt. Den må I lige få øvet lidt bedre igennem til næste live-optræden, folkens.
Når det så er sagt, så vil jeg glæde mig til at opleve Himmelrum en anden gang, for ikke et øjeblik af aftenens koncert var kedelig.