23 sep Alpas Ave inviterer indenfor i et dybt, dramatisk og mørkt univers
Foto: Jeppe Tyche Vinum
Lad dig drukne i dybderne på Alphas Aves nyeste single.
Den eksperimenterende duo Alpas Ave, som består af Marianne Ernst Dam og Martin Pilgaard Grishauge, er nu ude med deres tredje single “Darkest Is The Dream”. Her bliver vi taget med på en rejse af nærmest mytisk natur. Vokalen lyder som noget der lige så godt kunne være med i ringenes herre, mens musikken har en dybde og en tyngde, der trækker én ned ved brystkassen. Det viskende ekko i starten lyder som om det kommer fra bunden af en bundløs brønd- dragende og sorgfuldt.
Tematikken bag sangen er faktisk i virkeligheden meget mere jordnær. Den handler om den desillusion der er forbundet med forventningen om det perfekte liv. Erkendelsen af livets realitet, står i kontrast til den drømmende og fantasifulde komposition.
Lyrikvideoen dertil, viser en sart hvid blomst, der blafrer i vinden på en sort baggrund, men det ligner at optagelsen bliver vist bagfra. Du kan se lyrikvideoen lige her:
Darkest is the Dream (Official Lyric Video) from Alpas Ave on Vimeo.