fbpx

Koncertanbefalinger // Uge 40

Foto: KOPS // Jacob Carbuhn

 

Så er vi igen klar med vores ugentlige koncertanbefalinger, som i denne omgang byder på alt fra catchy R&B, blød alternativ rock og mystisk elektro-pop. Vi har udvalgt fem interessante oplevelser, som du kan læse mere om herunder.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Artigeardit 

Hvor: Odeon, Odense / Kulturværftet, Helsingør
Hvornår: Onsdag den 30. september klokken 18.00 + 21.00 / Fredag den 2. oktober klokken 20:00

Der er ingen tvivl om, at Artigeardit er en af landets førende rappere, og netop det manifesterede han med det anmelderroste album IDIOT. Han er en interessant og talentfuld artist, og både musikalsk og visuelt har han med rekordfart skabt sig et unikt univers, som lige nu skinner på den danske musikscene. På fredag kan du opleve ham på Kulturværftet, og det bliver helt klart en aften fyldt med energi, attitude, og provokerende tekster. Til koncerten i Odense har Artigeardit taget det spirende talent URO med som support. 

Low-Fi Streetsesseion med Fjer

Hvor: Nordvest
Hvornår: Onsdag den 30. september klokken 19:30

I morgen kan man opleve fed electro-R&B/pop, når Fjer gæster Low-Fis allersidste streetsesion for i år – et sted i Nordvest. Det er nemlig sådan, at man først får besked om den nøjagtige lokation, når billetten er købt. Med Fjer på programmet er der lagt op til en fed aften. Hun leverer cool beats og en sjælefyldt og luftig vokal. Hun er virkelig et lyt værd. Til Low-Fis koncerter må man selv medbringe drikkevarer og snacks – mere hyggeligt kan det da ikke blive, så skynd dig at finde en billet til koncerten, et hemmeligt sted.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 21

Lillefredag – Mekdes

Hvor: Tivoli
Hvornår: Torsdag den 1. oktober klokken 19:00

På torsdag kommer sensommeren sådan rigtigt, og derfor afholder Tivoli denne sæsons sidste lillefredag koncert. Det skal selvfølgelig ske i allerbedste stil, og derfor kan du opleve den fremadstormende Mekdes. Mekdes leverer nutidig R&B-soul, og hendes singler samt debut-EP er super catchy. Ikke nok med det, skriver og producerer hun alt selv, og Mekdes prioriterer at have sig selv med i sine projekter 100 procent, hvilket gør hende til en endnu sejere kunstner. Så tag én under armen, og nyd Mekdes når hun på torsdag gæster plænen i Tivoli.

Allie Mac Ville + support: Jarno Varste

Hvor: Loppen
Hvornår:
Torsdag den 1. oktober klokken 20:30

Lige oveni den gode nyhed om at Loppen har fået statslig hjælp til at overleve (hvilket er helt fantastisk) har de en spændende artist som gæster det legendariske spillested på torsdag, nemlig Allie Mac Ville. Her har hun fuldt band med, til hendes fængende og svævende alternative rock. Musikken har samtidig filmiske undertoner og rammer både det helt intime, men også de storladne følelser. Det bliver helt sikkert en smuk og intim oplevelse i Loppens magiske rammer.

Læs også  Koncertanbefalinger // uge 20

KOPS + support: ALEX HOLTTI

Hvor: Store VEGA 
Hvornår: Torsdag den 1. oktober klokken 21.00


KOPS, er kunstnernavnet på den unge producer og musiker, hvis karriere tog fart, da han tilbage i 2017 udgav sin første single “Take 1 2 Know 1” som kom dirkete på den danske viral-chart-liste på Spotify. Han har sågar også allerede været p3s uundgåelige. Hans musik er radiovenlig pop, med elementer af funk, hiphop og house. Han er super cool, og på torsdag bliver der helt sikkert stoledans når han indtager scenen i Store Vega- og skynd dig, for der er få billetter tilbage.

Gå heller ikke klip af:

Joyce – Torsdag den 1. oktober klokken 20:00, Posten
Young Couple & Cherry Blossom Kids – Torsdag den 1. oktober klokken 20:00, Musikcaféen (Uniradioen)
Liberty – Fredag den 2. oktober klokken 20:00, Posten
IAMJJ – Lørdag den 3. oktober klokken 20:00, Tobaksgaarden
[/ihc-hide-content]

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com

Musikskribent