25 sep INTERVIEW: Eventyrlystne Josephin Bovién navigerer uden om reglerne og opfordrer os til at være mere kritiske

Foto: Petra Kleis 

Nogle gange skal man glemme reglerne og turde stille sig kritisk til tilværelsen. Den Aarhusianske musiker Josephin Bovién udkommer i dag med et nyt projekt, “Salt”, hvor hun opfordrer os til at stoppe op og træde et skridt tilbage. I den forbindelse tog vi en snak med den spirende artist.

Siden 2018 har Josephin Bovién været et interessant navn, der har ligget og rumsteret i den Aarhusianske undergrund. Med sin proaktive kombination af en forførende soul-vokal og de elektroniske eksperimenterende R&B-rytmer pryder hun vækstlaget. Vi har at gøre med en kunstner, som bestemt ikke er bange for at male et fedt rødt kryds over regelbogen og gå sin helt egen vej.

Jeg mødte den spirende kunstner på Godsbanen/Institut for X i Aarhus, der er et mekka for kulturproduktion og myldrer med diverse kreative initiativer. På Plantecafeen plantede vi os ved havemøblerne og varmede os på en kop kaffe og den dovne septembersol. Det var en stille lørdag formiddag, og Josephin havde taget sig god tid til at snakke med mig, hvilket viste sig at være godt, for Josephin er en kunstner med meget på hjerte.

En kunstner i konstant udvikling

Lige siden den 20-årige kvinde – med rødder i Ghana, Danmark og England – er blevet præsenteret for musik, har det stået klart, at det er en naturlig del af hende. Derfor var det også naturligt for hende at flyve fra reden og bygge en ny base i kulturundergrundsmiljøet i Aarhus og påbegynde sin musikalske karriere frem for at gå i gymnasiet. Selve valget om at droppe ud af gymnasiet og bruge musikken og byen som uddannelsesbaggrund har været med til at forme hendes skriveproces og tænde op for artistens kreative flamme.

– Når unge begynder på gymnasiet, er det ofte der, de begynder deres liv – eller kan være lidt mere dem selv og finde deres individuelle jeg – samtidig med at de skal uddanne sig. Jeg tænkte, at på min vej til at udvikle mig, skulle jeg i stedet lave musik.

Som en kreativ person er musikken Josephins talerør, hvor tanker og følelser får afløb. Josephin fortæller, at det er en del af, at hun kan fungere. Så Josephin Bovién byttede bøgerne ud med et kursus i produktion og skabte værket Caramel Babe, der meget sigende er som sød, blød karamel mod ganen – men med en prikkede saltyness på tungen. Til produktionen trak hun dengang på forskellige kontakter og samarbejdspartnere for at få den helt rigtige lyd – hvilket gav hende et ordentligt spark ind i musikmiljøet. Men siden da er der sket meget, for Josephin er en kunstner, der hele tiden er i udvikling. 

– Jeg startede med at lave én form for musik, men min viden om, hvad musik er, og hvad det kan være, udvider sig hele tiden. Der er så mange andre ting, man også kan gøre og så mange andre måder, jeg kan udtrykke mig på, og så udvikler min musik sig hele tiden.

Derfor er det også nu en anden måde, Josephin foretrækker at arbejde på. Her giver hun plads til sin kontrolsøgende side og producerer det meste selv. .

– Det er en god måde at udfordre mig selv på. Når jeg ved, at det er mig, der skal lave det, så bliver jeg jo nødt til at prøve selv, før jeg henter hjælp. Jeg kan bedst lide at bruge andre, fordi de måske spiller sygt fedt bas, og jeg gerne vil have den lyd på et nummer, fremfor at skulle henvende mig til folk, fordi jeg ikke selv kan lave det. 

I “jingle-legen” er der ingen regler

Den musik, som Josephin er ved at lave lige nu, har af en yderst hybrid karakter. Den er både eksperimenterende, soulet, elektronisk, funky og har R&B-vibes. Hun spirer af idéer og gror hele tiden nye – altså vitterligt hele tiden:

– Jeg har sådan en ting med at lave jingles i mit hoved ud fra, hvad der lige sker omkring mig. Det sker tit, at jeg for eksempel på min cykel lige er nødt til at køre ind på fortovet og optage. Enten er det fordi, jeg har en meget specifik følelse, at jeg bare er nødt til at få det ud gennem noget lyd, ellers er det også bare sådan en kreativ leg, jeg hele tiden laver.

Grinende tilføjer Josephin:

– Og så sker det tit, at jeg ikke kan høre optagelsen, fordi jeg mumler så meget eller er så genert i offentligheden.

Det er tydeligt, at Josephin er meget eventyrlysten og en meget søgende musiker, hvilket også er temaet på hendes nyeste single “Cherryboy”, der handler om, hvor vigtigt det er at huske at lege og ikke glemme barndommens intuitive følelser. Denne følelse er noget, Josephin tager med sig ind i sit nye album, som der bliver lagt brikkerne til i øjeblikket.

– Det projekt, jeg arbejder på nu, er ikke bange for at tage chancer. Jeg producerer det selv, og producerer det ikke ud fra nogle regler – for hvad er reglerne egentlig!? Jeg kender ikke reglerne, og hvis jeg nogensinde har fået dem fortalt, så kan jeg ikke huske dem. Jeg producerer ud fra, hvad jeg tænker lyder fedt.

Krydrer med kritik, smager til med “Salt”

Selvom jeg er meget nysgerrig, må jeg spændt vente på at få løftet mere af sløret for, hvad det nye album kommer til at handle om. Men Josephin forklarer, at vi kan se hendes dugfriske projekt “Salt” som en forsmag på, hvilken retning hun er på vej i.

Josephin har nemlig skabt det digitale postkort “Salt” bestående af et dragende lydunivers ledsaget af en magisk musikvideo. Det er et projekt, Aarhus Kommune laver i samarbejde med blandt andet SPOT for at fremme kulturen og forskellige kulturinstitutioner i Aarhus – og ikke mindst gøre opmærksom på den musikalske kreativitet, der blomstre i den Aarhusianske muld. Josephin tog opgaven op sammen med Moesgaard Museum og valgte at skabe et helt nyt lydbillede dedikeret til dette projekt:

– Det var rigtig nice at lave det her projekt. Det, at det var sammen med et museum, hvor man tager hen og får noget viden, passer rigtig godt til det materiale, jeg fik lavet og den  tekst, som jeg føler er vigtig at sige.

Det er nemlig ikke som sådan en sang, Josephin har produceret, men en lydkunst-speak, der er et helt univers i sig selv. Det er nemlig interessant ved Josephin, at hun ser musik som en informationskilde. Hun fortæller, at musik er en måde at få en viden om andre ting på.  

– Jeg vil gerne have, at min musik bliver informerende. Det er fedest, hvis folk lærer noget. Det kan være i forhold til, hvordan musikken er lavet, eller at man lærer noget om, ens følelser, når man lytter til den.

I dette projekt vil Josephin gerne videreinformere, det der optager hende lige nu.

– Jeg prøver at komme ind på, at vi måske lige skal tage et skridt tilbage som mennesker og samfund og lige finde ud af, hvad det naturlige i os vil, og hvorfor vi gør tingene.

• 

Det er tydeligt, at Josephin ikke er bange for at stille sig kritisk og få sat nogle problematikker på dagsordenen. Især kommer hun ind på Black Lives Matter bevægelsen i videoen:

– Jeg snakker også om Black Lives Matter og hele den racismesnak og vold, der har været på det sidste (…). Hvis man er ukritisk over for staten eller medierne og ikke er søgende eller er uforstående overfor, hvor vigtigt det er at lytte til os, der oplever racismen, så er man lige så meget en del af problemet som Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard. Folk skal være lidt mere kritiske overfor, hvilken vej vores samfund går.

Med dette projekt har Josephin også fundet en stor interesse i den visuelle side, og hvordan hun binder den sammen med lydsiden. Til ”Salt” brugte hun udstillingerne på museet og legede med forskellige lysinstallationer. Det helt store fokus var at skabe billeder, der berører seeren.

“Salt” udkommer i dag og i kan opleve det flotte digitale postkort her:

Det bobler i den Aarhusiansk undergrund

Mens vi snakker, kan jeg i baggrunden se bygningerne til den  gamle godsbanegård, der af visionære sjæle har fået et nyt liv fyldt med spændende initiativer. Det er tydeligt, at det summer af kreativitet på det her sted. Det er også et sted, Josephin kommer en del, og et miljø hun nyder at være en del af. For det at arbejde sammen med andre ildsjæle har stor betydning for hendes inspiration. 

– Jeg bliver meget inspireret af folk, der laver musik, og jeg tror ikke, at jeg ville lære lige så meget, hvis jeg ikke arbejdede sammen med andre – og jeg kan godt lide at lære.  

Inspiration fra andre kunstnere er lige så vigtigt for Josephin som at finde inspiration i egne følelser og oplevelser. Nogle af de musikere, som hun henter inspiration hos er Clever Austin og det visionære musikkollektiv Standing On The Corner, der laver musik på kryds og tværs – og Josephin nyder at udforske ny musik.

– Jeg tror, jeg har dannet mig en ret stor interesse for andre musikere – og musik generelt, hvis det har været et univers med ingen regler, eller man har blandet alt muligt sygt sammen og virkelig lavet god lyd.

Josephin reflekterer videre over det med at hente inspiration fra andre musikere:

– Det er svært at lave noget originalt, fordi man hele tiden bliver inspireret af folk. Jeg tror,  jeg tænker det at producere og skrive musik som små sprog – og så snakker man måske samme sprog, selvom man ikke siger de samme ting. Så kan det godt være, det lyder ens, men det tror jeg ikke, det er. Jeg tror, det handler om, at man bliver så meget inspireret af andre mennesker, fordi man føler, at man forstår deres musik.

For at uddybe, hvad hun mener med små sprog, kommer hun med denne symbolik:

– Nu er jeg ikke selv fan af mosh pits, men der må være en grund til, at der er mange, der er. De må jo snakke det samme sprog. De må forstå musikken på en måde, jeg ikke gør, der får deres kroppe til at moshe.

Det er spændende, hvor musikken tager hende hen i fremtiden. Det kan vi kun spå og drømme om. Men Josephin fortæller, at der er et nyt Aarhusiansk musikkollektiv under opsejling.

– Vi er ved at bygge et rigtig godt hold. Vi er nogle forskellige artister, der arbejder sammen – både kreativt, men også hvad angår sparring her i Aarhus.

Kollektivet hedder Det hedder The Secret Life of Trees og består af musikere som Julie Pavon, AGGi DiX, Jeremy Troy og musikerne i Yellow Spoon (Christoffer Holm på keys og Rasmus Sitarz på trommer).

– Kollektivet springer ud af Aarhus-følelsen, hvor vi alle er lidt i familie. Den følelse af, at vi har mødt hinanden i Aarhus og startede det op i Aarhus – den mentalitet kommer til at være kernen. 

»Muligheder kommer aldrig uden en form for begrænsning«

Da vi kommer ind på snakken om fremtiden, nævner Josephin, at det nye musikkollektiv vil blive en hjælp for hende på sin vej dybere ind i musikbranchen. Her kan hun gå hånd i hånd med folk, der forstår hende og føler noget af det samme, hvilket hjælper hende til at holde hovedet koldt. For der ligger et paradoks for Josephin, at hun gerne vil leve af musikken, men at det ikke altid er, at musiklivet tiltaler Josephin på grund af den rush og stress, det også indeholder. Hun elsker at lave musik, og hvis hun gerne vil lave musik resten af livet, så er hun, som hun selv siger, nødt til at finde ud af, hvordan hun kan få bygget sig en tilværelse op i branchen, hvor hun kan have sig selv med hele vejen.

– Muligheder kommer aldrig uden en form for begrænsning. Hvis du vil spille det her job, så kan du ikke spille det her andet job. Man er nødt til at vælge til og fra, fordi man ikke kan få det hele. Jeg er stadig ved at finde ud af, hvordan jeg skal bygge det op (…). Det er jo en vare, jeg laver, og det kan nogle gange blive set på som en vare, før det bliver set på som musik.

• 

Josephin er med hastige skridt på vej ind i en branche, som både rummer en masse fordele men også nogle problematikker – og igen er Josephin ikke bleg for at stille sig kritisk og undrende. Men hvis hun skulle ændre noget ved branchen, hvad skulle det så være?

– Jeg tror, at hvis jeg skulle ændre noget, så skulle det være, at folk godt må være lidt mere kritiske og lytte lidt mere til sit eget hoved – og ikke hvad de tror, reglerne er. For reglerne i det større billede er jo ens liv. Nogle regler er også med til at beskytte én eller advare, men det handler om at finde ud af hvilke regler, der er gode og hvilke, der er dårlige – og så sno sig udenom. 

Fokus på fremtiden

Da vi havde denne snak i starten af september, var det allerede lang tid siden, at Josephin havde siddet og været ærgerlig over de aflyste koncerter i foråret og ikke mindst den aflyste Roskilde Festival-debut. Musikeren har valgt ikke at spille flere koncerter i år, da det er for utilregneligt. Derfor er hendes fokus stillet skarpt ind på næste år, hvor der helt sikkert vil komme nogle shows, som Josephin lige nu er ved at planlægge. 

– Der er flere dele af det at spille live. I starten er det meget det med at komme ud og få erfaring, og at folk skal vide, hvem du er. Men så er der også det med, hvordan jeg gerne vil lave mit arbejde, hvilken rejse jeg gerne vil have, at folk kommer på, når de hører mig og min musik. Det er jeg er ved at bygge på og have klar til næste år.

Tilbage på caféebordet står der nu blot to tomme kaffekopper. Men jeg forlader bestemt ikke bordet med en tom fornemmelse. Mødet med Josephin Bovién har fyldt mig med inspiration og givet mig en masse stof til eftertanke. Hendes særprægede måde at se sig selv, musikken, branchen og hele tilværelsen på, er noget af det, der gør Josephin Bovién til en så spændende artist, som vi er spændte på at følge i fremtiden.