fbpx

EYES – Underperformer

Foto: Rasmus Sejersen
Label: INDISCIPLINARIAN
Udgivelsesdato: Fredag den 25. september 2020

EYES præsenterer os, på deres nye skive Underperformer, for noget af det mest brutale og sjæleknusende, man kan opleve på den her jord – nemlig det mundane voksenliv.

EYES – Underperformer
4 / 5 Anmeldelse

Så er EYES endelig tilbage med den længeventede opfølger til det selvbetitlede debutalbum,  der udkom tilbage i 2018. Med Underperformer har bandet nærmest genopfundet sig selv. Både æstetik og lyd har fået noget af en overhaling siden debuten, og det kan tydeligt høres. Guitarerne er mere rene og tydelige, vokalen træder mere frem, og kompositionen er mere groovy og original. Visuelt bliver vi præsenteret for et albumcover, der lige så godt kunne være forsiden af et Bo Bedre magasin – pænt og minimalistisk – men så er der lige en uregelmæssighed i form af en person, der bestemt ikke ser ud til at høre til der. 

Pladen bliver sparket i gang med første track “Verge”, der med sin lange intro passende får opbygget en spænding til hele albummet med cirkulære hooks, der nærmest er så prominente, at man bliver rundtosset. Desuden har sangen en outro, der leder tankerne lidt hen ad den alternative noise/metal-scene der blandt andet huserer Rhode Island i øjeblikket; en lyd, der også kommer i små glimt drysset ud over resten af pladen. 

Titelnummeret “Underperformer” skiller sig ud ved sin nærmest psykedeliske guitarlyd, der næsten er 8-bit agtig – dog stadig forholdsvis underspillet. Den her ‘nintendo’-guitar hører vi flere steder på pladen – blandt andet på pladens første single “Distance”. Man kommer til at tænke på livet som et computerspil, man er ved at tabe.

EYES’ ‘midt-ungdoms krise’ træder tydeligt og personligt frem i teksterne, der leder tankerne hen på beatgenerations-forfattere som Jack Kerouac igennem den flydende tankestrøm – samtidig med, at der bliver opretholdt en selvforskyldt distance til tilværelsen, tydeligt inspireret af den nihilistiske poet Charles Bukowski. Også selve flowet i den lyriske form kan sagtens læses som et bukowsky digt med en baggrund fra en fortvivlet vred ung mand. Som man ser i teksten til den sidste sang “Crutches”:

// I carry on // the best I can // Wondering when // This slow and painful transformation // from boy to man // Transformation // Will be done //

På titelnummeret “Underperformer” bliver der råbt:

// You’re nothing like you perceive yourself in real life // In their eyes you’re doing just fine // In your eyes you’re doing just fine //

Og man må sige, det indfanger en stor del af essensen på pladen – den her sammenligning med andre mennesker, vi tror klarer voksenlivet bedre end os.

Alt i alt er Underperformer en formidabel, nyskabende plade. Dog føler man en hvis form for repetition i sangene for eksempel i form af et guitar riff, der virker bekendt,  og en breakdown opbygning, man har hørt før, men det er heldigvis ikke noget, der overskygger lytteoplevelsen. Hvis du også går og synes, at alle andre klarer voksenlivet meget bedre end dig, bør du bestemt tjekke Underperformer ud, der udkommer i morgen, den 25 september.

Tags: