fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 38

Foto: Eivør//Sigga Ella

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til ørehængende elektro-pop, atmosfærisk black metal, nordic-etno eller bare spændende nye navne, vil der forhåbentligt være noget at hente i vores anbefalinger.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

EivørSegl

Dugfrisk elektro-pop fra færøske Eivør. Inspirationen til Eivørs niende album skal findes i den omskifteligt færøske natur. Med en opvækst på en lille ø i det færøske ø-hav, er den kontrastfulde natur, noget kunstneren har haft helt tæt ind på livet. Med en blanding af elektroniske og akustiske elementer formår Eivør at skabe en lignende kontrast, der bevæger sig mellem hårdt og blødt med lethed. Albummets titel Segl kan forklares med et citat fra Eivør selv: “Du skal hejse dit eget sejl, men du kan ikke kontrollere vinden” Alt i alt er det et album om at balancere de forskelige aspekter af livet.

Mags – Mags

Mags har i dag udgivet et meget personligt album. Man får virkelig fornemmelsen af, at hun har krænget sig selv helt ud over det papir, som hun skriver sine tekster på. Hudløst ærlige tekster, under dansevenlige beats er den generelle vibe på albummet. Break-ups og andre akavede situationer vi alle sammen kommer til at opleve på den ene eller anden måde. At pladen også har fået titlen Mags, er ikke helt tilfældigt, kunstneren ser nemlig albummet som et personligt livsværk, og det skulle derfor også have hendes navn. Kom med ind i hendes univers med blød vokal og interessante dansebeats som Mags formår at danne en platform for de u-udtrykkede følelser.

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 9

Barselona – 1 Dag Er Vi 1 Minde

Barselona går nostalgisk til værks, på deres nye plade 1 Dag Er Vi 1 Minde. Der er snart ikke nogen tilbage i Danmark, der ikke kender Barselona, der igennem de sidste par år har taget de danske scener med storm. Bandet har det sidste år været i gang med udviklingen af 1 Dag Er Vi 1 Minde, en tid der har været nødvendig for at skabe et grundigt, velovervejet og detaljeret værk. Albummet tager en med ind i Barselonas helt eget drømmende univers. Det, at der har været så stor fokus på selve sangskriverprocessen, har givet et formidabelt resultat med mange facetter af blandt andet rock og indie-pop.

AySay – Kervane (EP)

Så er AySay ude med deres længde ventede EP Kervane. Albummets titel er en blanding af det danske karavane og det tyrkiske ord kervan. Så allerede i albummets titel mødes det danske og det tykisk/kurdiske. Dette møde er allestedsnærværende på hele EP’en, der kombinerer det bedste fra to musikalske verdener. En karavane er nogen der er på vej et sted hen, nogen der er på en lang rejse, med en længsel mod noget andet, den længsel er nem at høre på EP’ens smukke lydbillede. Genren new nordic etno er forholdsvis ny, men man kan roligt sige, at AySay kommer til at være en af frontløberne for, en af de vigtigste genre vi har i dag.

Læs også  Nordiske hits // Uge 10

Sunken – Livslede

Hvis din fredag mangler lidt atmosfærisk black metal, behøver du ikke kigge længere end til Sunkens nye plade Livslede, der udkommer i dag. Lige som Sunkens tidligere plade Departure, er Livslede fyldt med forskellige dimensioner og lag, der gør den svær at placere. Lige som et menneskes følelser er komplekse og nuancerede, viser musikken at vrede og sorg ikke kun lyder af gråd og skrig, der er også skønhed og grund til at dvæle i det. Det er lige som følelsen af at stå i naturen og se på den skønhed og vanvid, der lurer lige under overfladen. Livslede er en rejse ind i et depressivt sind og måske igennem det også en vej ud af det.

Gå heller ikke glip af:

Cajsa Siik- Ninjõ
Aza Falls – Wake
SILQUE – Odyssey
Amanda Wium – Big World


[/ihc-hide-content]