10 hurtige til Uimodståelige Kara Moon

Foto: Jesper Karmark

Vi er superglade for at præsentere Kara Moon til Bands of Tomorrows Uimodståelige på Posten. Her er et interview til at gøre dig klogere på artisten.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”4″ ihc_mb_template=”1″ ]

Kara Moon har allerede slået sit navn fast herhjemme med blandt andet en masse liveoptrædener på CPH: DOX, i Radio24Syv og til diverse danske festivaler, senest UHØRT. Kara Moon laver velproduceret og poetisk elektro-pop tilført hendes forførende vokal, pulserende rytmer og hypnotiserende synth-flader. Mens vi venter på mere musik fra hende, og koncerten på Posten lørdag den 12 september, disker vi op med et 10 hurtige med Kara Moon aka Josefine Skov.

1. Min musik er…

– Sfærisk, pulserende, legende.

2. Jeg begyndte at lave musik fordi…

– Jeg ikke kunne lade være.

3. Jeg finder inspiration i…

– Film, musik, lyd, billeder, relationer, oplevelser, livet.

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– Nick Cave And The Bad Seeds i Royal Arena.

5. Det vildeste sted, jeg kan forestille mig at spille, er…

– Cisternerne.

6. Hvis ikke jeg var musiker, ville jeg være…

– Kunstmaler.

7. Jeg drømmer om…

– At rejse rundt i verden – og Danmark – og optage lyde.

8. Det vigtigste for mig, når jeg spiller live, er…

– At skabe et nærvær og et univers sammen med publikum.

9. Når folk lytter til min musik, skal de…

– Drømme sig ind i universet.

10. Til min koncert på Posten i Odense kan man forvente…

– Et spacy, drømmende, elektronisk og poppet lydunivers.

Lyt til hendes seneste udspil “Sky” her:

[/ihc-hide-content]

Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com