fbpx

Bliver Roskilde Festival 2021 en realitet?

Foto: Simon Frøsig Christensen

Roskilde Festival giver lyd fra sig og besvarer – i forbindelse med COVID-19 – spørgsmål om næste års festival. På deres hjemmeside kan man læse om deres tanker og sandsynligheden for, om der bliver en Roskilde Festival 2021.

Under normale omstændigheder ville planlægningen af Roskilde Festival være i fuld gang, men alting er ikke som det plejer. I forbindelse med COVID-19 er det stadig usikkert, hvordan festivalen kommer til at blive afholdt, og om den overhovedet afholdes. Imidlertid forsikrer Roskilde Festival, at de vil gøre alt for at få en Festival stablet på benene, men med stor sandsynlighed bliver det ikke i helt samme format, som vi kender det.

Læs også  Skal dine drømme om en karriere i musikbranchen blive til virkelighed?

På spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er realistisk, at gennemføre en festival næste år, besvarer de med følgende ord: »Vi forventer at holde Roskilde Festival i 2021. Men det bliver nok ikke på den måde, som vi plejer at gøre det. For verden er en anden, og situationen flytter sig hele tiden.«

Fremtiden er åbentlyst usikker, og situationen skifter jo stadig, som vinden blæser, så det er selvfølgelig svært at spå, hvad der kommer til at ske.

Her kan du få svar på en lang række spørgsmål omkring næste års Roskilde Festival.