fbpx

Magnus Tempels – UHØRT Festival 2020

Foto: Joakim Lambek 
Scene: Gårdscenen
Dato: Lørdag den 5. september

Den danske elektro-smed fik spillet et halvvådt publikum op til siddende stoledans. Og mere til.

Magnus Tempels – UHØRT Festival 2020
4 / 5 Reviewer
Rating4

Det kræver sit at få spillet op til en festival, når det er tredje dag, der er COVID-19-restriktioner og det har regnet det meste af formiddagen. Heldigvis virkede alle de forhindringer overkommelige fra Magnus Tempels, som lykkedes med at levere en yderst lovende koncert som en af de første på lørdagens UHØRT Festival.

Han blev præsenteret som en mere poppet udgave af James Blake, og om den beskrivelse holder, ved jeg ikke helt, men Magnus Tempels var med sit band og eksperimenterende lydtapeter et yderst veloplagt bud på, hvem du skal lytte til, hvis du har lidt club-abstinenser. Genren er nemlig elektronisk med et mørkere twist, hvor Tempels’ vokal er melodisk omdrejningspunkt. Det kan den heldigvis sagtens bære, og især stod han stærkt på numre som “Pillows” og den nyeste “Far To Fall”, hvor opskriften lyder er catchy hooks, forvrængede vokalsamples og en underliggende brummende synthbas. 

Og så skal Magnus Tempels da ellers bare have cadeau for sin charmerende attitude, som sad lige så godt, som hans halvlange 90’er-frisure, der var taget bag om ørene. Hold godt fast i dem begge! 

Når dansegulvene åbner igen, så ved I, hvem der kommer til at blive booket. Indtil da kan du jo slå ventetiden ihjel med den optagede vare, hvor produktionen er så finpudset, at det jo næsten virker som den ægte vare at lytte med. 

Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com