fbpx

FABER – UHØRT Festival 2020

Foto: Tiffany Hoff
Scene: Gårdscenen
Dato: Torsdag den 3. september 2020

Der var ikke et øje eller en stol tør, da FABER ramte UHØRT Festival som den første på Gårdscenen.

[rwp_box id=”0″]

Festivalen var så småt ved at gå i gang, og folk var ved at finde ud af, hvordan og hvorledes med siddepladser. Der var en kende uro i luften, som om at folk ikke lige vidste, hvad de skulle gøre af sig selv, når det nu var et sundhedskrav at sidde ned til koncerten, men så gik FABER på til store klapsalver. Det var tydeligt at høre, at FABER var én, publikum havde glædet sig til.

Rent visuelt var setuppet meget simpelt – bandmedlemmerne i afdæmpet tøj og forsanger FABER i en omvendt læderjakke og i skrig-rødt; et tema, der gik igen blandt dagens popsangere. Normalt har FABER utroligt flotte visuels med på scenen, men på grund af det begrænsede setup på UHØRT måtte vi nøjes med en lille fladskærm, der formidlede det visuelle, hvilket efter min mening var en god og humoristisk improviseret DIY-løsning.

Rent musikalsk gav FABER en god oplevelse, hvor jeg blev taget med på en tur gennem poptroperne, i sær en sang som “Bynat” blev virkeligt godt modtaget. Med sin hårde og følsomme pop fangede FABER nemt publikums opmærksomhed – især med deres underspillede Medina-cover af “Synd For Dig”. Personligt manglede jeg lidt mere edge og udfordring fra musikken. Selvom sangene handlede om følsomme og sårbarhed, opstod der en lidt for stor distance mellem publikum og artisten, der var også en mærkbar grad af nervøsitet. Der var til gengæld en god forbindelse mellem FABER og hendes band, men den manglede desværre lidt, når det gjalt at nå helt ud til publikum.

Laura Nielsen
lauranielsen@bandsoftomorrow.com