fbpx

FORPREMIERE: Katlah går all in på humor og glamour på ny single og video

Foto: Yas Fidow

Sangerinden Katlah er en stærk og vovet karakter, der ikke er bange for at være grænsesøgende og humoristisk. I morgen er hun ude med sangen “Kattelicious (Exclusive)” og en dertilhørende musikvideo, som du ikke vil gå glip af. Heldigvis kan du som den første se den lige her.

Katlah er en ung artist, hvor lyd og visuelt udtryk er i bragende harmoni. Vi har førhen haft hende som Ugens Upcoming, og der er ingen tvivl om, at vi har med en kreativ og kæk artist at gøre. Nu er hun tilbage med sin nye energiske og frembrusende single “Kattelicious (Exclusive)”, som har fået selskab af en musikvideo. Om selve nummeret siger sangerinden selv;

Læs også  The Vaughns viser alsidighed på ny EP

Jeg skrev “Kattelicious (Exclusive)” på et tidspunkt, hvor jeg var så træt af alle fyre omkring mig. Træt af konstant at støde på fyre, der kun var interesseret i mig for at komme væk fra deres kedelige hverdag, få et boost af min kattelicious energi og så forsvinde igen. Det er jeg selvfølgelig alt for værdifuld til, alt for exclusive 🙂

Musikvideoen dertil er noget helt for sig. Her bliver du fra første øjekast forført ind i et corny univers, hvor Kathla leger med store puddelhunde, drikker pink champagne og har en fest i et glamourøst pink univers. Her viser hun virkelig sin kreative og humoristiske side. Sangen samt video er et frisk og sjovt pust til din dag, og det er fedt at se en kunstner, der oser af selvtillid og turde skeje sig ud.

Læs også  Laidback og groovy single fra Artifact Collective

Se vores forpremiere på musikvideoen her:

Kattelicious

Tags: