fbpx

Oscar Jerome skuffer ikke på drømmende single

Foto: Denisha Anderson

Den engelske multikunstner Oscar Jerome er klar med en ny stærk single fra sit debutalbum som soloartist.

Singlen “Timeless” er fra den Londonbaserede musiker Oscar Jerome, som har sit debutalbum Breathe Deep lige på trapperne; nemlig fredag den 14. August. På den seks minutter lange sang har han den albumaktuelle og dygtige vokalist Lianna La Havas med på duet, som sammen giver det perfekte sammenspil. Lianna La Havas leverer en perfekt understemme, og man får nærmest kuldegysninger, når hun stille kommer ind og gør Jerome ved selskab i sangens begyndelse. De to artister giver hinanden plads til at vise, hvad de hver især kan, og resultatet er et enormt lækkert og stemningsfuldt nummer, som både på vokal men i den grad også instrumentalt er en fornøjelse at lægge øre til – og hvor den engelske jazz-undergrund, som han er en stor del af, i den grad smitter af på dette nummer.

På “Timeless” viser Jerome et højt niveau, der bringer smil på læben – og en drømmende tilstand, der er svær at komme væk fra. En sublim start for et debutalbum.

Lyt til sangen her:

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com