11 aug JOAH bringer smooth R&B-vibes med sin debutsingle “Roser”
Foto: Kasper Søholm
Moderne, ærligt og personligt. JOAH er klar med sin debutsingle, som er en personlig og ærlig kærlighedssang.
JOAH har bevæget sig rundt i det danske hiphopmiljø de seneste par år, og nu er han klar med sin debutsingle. Debutsinglen hedder “Roser” og har blide undertoner af hiphop og R&B. Med inspiration fra det bløde amerikanske hiphopmiljø høres et blødt og lækkert track, som har følelserne uden på tøjet – på den fede måde. Selv beskriver JOAH sine tekster som personlige, tilbagelænede og hårdslående.
Om lyduniverset beskriver JOAH selv:
– Moderne, med en stil som blandt andet tager inspiration fra amerikanske artister som Lil Uzi Vert men også skæver til skandinaviske navne som Lord Siva og Cezinando. I de ambitiøse og personlige tekster ses begge sider af kærligheden og drømmen om udødelighed.
På “Roser” blotter JOAH sine følelser og skrøbelighed pakket ind i et smooth beat.
Lyt til “Roser” her