28 aug ANYA synger om nøgenhed på sin nyeste single “Se Mig Nøgen”
foto: Johanne Fick
ANYA er ude med sin nye single “Se Mig Nøgen” fra sin kommende dansksprogede EP ‘Nøgen’.
“Se Mig Nøgen” handler om moderne datingkultur på Tinder, og om hvor overfladisk et univers det er. Hun synger:
//Du ser ikke ud som på dine billeder//
Hvilket er en af de ting der debateres omkring. Med sin kommende EP, er det første gang ANYA udgiver en dansksproget EP, men hun har en mere rå tilgang til lyrikken på dansk, da ordene og følelserne ikke kan pakkes ind på samme måde. “Se Mig Nøgen” er ærlig, rå, smuk, gennemført, og giver stof til eftertanke.
Om “Se Mig Nøgen” siger ANYA selv:
– ”Se mig nøgen” handler om Tinder-kulturen og den ”gamification”, der sker af vores kærlighedsrelationer, og jeg reflekterer over det gamle ordsprog ”uheld i spil, held i kærlighed”. Jeg skrev den en aften efter jeg havde været sammen med nogle venner, som fortalte om deres datingliv. Jeg var efterladt med en følelse af, at der var et element af sport i det. Dating var noget, man kunne være god til – og vinde i.
Lyt til “Se Mig Nøgen her: