12 aug Al Jacobi oser af lyst og begær på singlen “Just”
Foto: Andreas Landgaard
Rapperen Al Jacobi er tilbage med sin femte single og en tilhørende spændende musikvideo.
Nordjyske Rune Mørch Albrechtsen, er det civile navn bag kunstneren Al Jacobi, som netop har sendt den nye single “Just” på gaden. Til sit projekt med nu i alt fem singler bruger han videoformatet med hjælp fra forskellige skuespillere og videohold til at intensivere lyrikkens budskab og temaer, og den nye video til singlen “Just” er ingen undtagelse.
“Just”, er en lige på og hård hiphop sang med et stærkt baggrundsbeat, og en aggressiv rappræstation fra Al Jacobis side. I sangens lyrik bliver der ikke lagt skjul på det sensuelle og kærligheden til kvindekroppen. Her er der ingen censur eller begrænsninger på, hvad der må sige og ikke må siges. Den lumre tone, der finder sted igennem hele sangen, passer godt til det varme og fugtige sommervejr, og mangler dagen et friskt pust er denne single og tilhørende video et perfekt bud.