fbpx

Spændende nyt projekt ude med single, der har stærkt producer-bagland

Foto: Ian Tomkins

Navnet er Penny Black, og de er ude med deres første single ”The Queen (Live Forever)” – skabt midt i coronaens øje. Singlen introducerer en hybridgenre i spændningsfeltet mellem folk, pop og hiphop.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger. Det kunne man også sige om dette nye musikalske projekt og samarbejde, der voksede ud fra skyggerne af en vis pandemi.

Penny Black er en trio bestående af sangerinde Monique Mai, der akkompagneres af to prominente producere, henholdvis Es (Esben Thorndal) og Sir T (Ian Tomkins), der begge er kendt for hiphopgenren. De to producere bag knapperne har arbejdet med adskillige store rappere såsom Jokeren, L.O.C, Orgi-E og Per Vers. Alt i alt skaber det rammen for et smukt og dramatisk lydlandskab i fusionen mellem moderne folk og hiphop. Det er ligeledes et udspil som emmer af cool western-æstetik, der også ses på billedet.

Lyt til førstesinglen ”The Queen (Live Forever)” herunder og gå stilsikkert på weekend!

Tags:
Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com