fbpx

Lad dig forføre af livetonerne fra Sharon Stone til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Pumpehusets byhave

Foto: PR

Vi er glade for at kunne annoncere boybandet Sharon Stone til sommerens anden udgave af Bands of Tomorrows Uimodståelige i Københavns hyggeligste gårdhave lørdag den 29. august.

For under en uge siden løb en succesfuld Bands of Tomorrows Uimodståelige-aften af stablen i Byhaven Pumpehuset, hvor SOÉL og YOUR LOVE spredte god stemning for alle pengene. Nu er det blevet tid til at afsløre det første af to navne, som lægger vejen forbi Byhaven til sommerens anden udgave af arrangementet; nemlig talentfulde Sharon Stone, der laver ørehængende ultrapop, så det batter.

Det selverklærede boyband debuterede i slutningen af 2018 med den ørehængende “Honestly” og smed debut-EP’en Bless This Space på gaden den 26. juni i år. EP’en består af fire velskrevne sange, som vi kun kan forestille os gør sig mindst lige så godt live som på indspilningen. Og findes der noget bedre, end at bruge sin lørdag sensommeraften på en omgang god livemusik? Det synes vi i hvert fald ikke.

Find den officielle Facebook-begivenhed her og lyt til Bless This Space nedenfor.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com