fbpx

Alfie Templeman – Happiness In Liquid Form

Foto: Blackksocks
Label: Chess Club Records
Udgivelsesdato: Fredag den 17. juli 2020

Den nye bredtfavnende EP fra det fremadstormende Bedfordshire-talent sammenfletter teenage-eufori med svære følelser. Det er velskrevet, autentisk indiepop med noget på hjerte, og hvis du ikke allerede kender til Alfie Templeman, er ‘Happiness In Liquid Form’ et ret godt udgangspunkt.

Alfie Templeman – Happiness In Liquid Form
4 / 5 Anmeldelse

Siden Alfie Templemans debut i 2018 er det kun gået én vej for den unge multiinstrumentalist – og det er fremad. Som syvårig begyndte han at spille trommer, og i en alder af 13 år kunne han både svinge guitaren og bassen og producere sin egen musik – det hele fuldkommen selvlært. Siden har han skrevet og produceret sin egen musik hjemme fra sit teenageværelse, hvilket har resulteret i et utal af roser og opmærksomhed fra branchen – blandt andet på sidste års Reeperbahn Festival, hvor jeg var så heldig at opleve ham live. Den blot 17-årige musiker er nu ude med opfølgeren til sit debutalbum Don’t Go Wasting Time, som landede sidste år, og det er overordnet set præget af en gennemførthed og professionalisme, man sjældent ser magen til hos så ung en selvproducerende artist.

EP’ens fokustrack, “Happiness In Liquid Form”, har allerede opnået to millioner streams på Spotify, og det er på ingen måde overraskende. Templeman selv beskriver tracket som “colourful sugary disco pop”, og det kunne faktisk ikke være mere spot in. Nummeret er da også klart albummets stærkeste. Ikke at de øvrige sange ikke også kan noget, men den boblende “Happiness In Liquid Form” er altså det skønneste sommertrack, der som en en kold øl på en varm sommerdag, er lige til at mæske sig med.

“Things I Thought Were Mine” kan ved første lyt godt virke en smule ensformig i beatet, men det let genkendelige motiv, der præger både instrumentaliseringen og melodien, bidrager alligevel til, at sangen er én, der hænger fast i hukommelsen, når man når til EP’ens ende. Og “Things I Thought Were Mine” er ikke det eneste eksempel på, at Templeman trods gentagende melodiske og rytmiske elementer og simple akkordprogressioner formår at lave gedigen potentialefyldt indiepop, de fleste kan være med på. Også den stille “Maybe This Is Time” er et godt eksempel herpå. Lidt for monotont bliver det dog på “Wish I Was Younger”, som man rent ud sagt kan spole sporadisk i uden at opleve den store musikalske foranding. Lidt det samme gør sig gældende på “My Best Friend”, hvor Templeman får besøg af Jess Eastwood, forsanger i Coach Party. Det er mildest lidt ærgerligt, for de to artisters musikalske universer klæder egentlig hinanden supergodt, så jeg havde nok forventet lidt mere af resultatet.

Midt på EP’en møder man den farverige “Obvious Guy”, der på nærmest humoristisk vis portrætterer en følelse, som de fleste nok har oplevet at have på et eller andet tidspunkt i livet; det at føle sig uønsket og at gå på listefødder blandt folk, indtil man på et tidspunkt i livet finder sig til rette blandt den rigtige gruppe mennesker og endelig kan hvile 100 procent i sig selv.

Happiness In Liquid Form tager lytteren i hånden på en letfordøjelig og open-minded rejse, hvor der bliver sat ord på ungdommens mange følelser. Templeman har endnu ikke fået synderligt meget opmærksomhed her hjemme i Danmark, men jeg er ret sikker på, at det på baggrund af denne EP’en blot er et spørgsmål om tid, før danskerne får øjnene op for hans farverige univers.